Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 117 - februar 2025 | Page 12

Årsberetning fortsat
Løgumkloster gav stort underskud , da der
var så få tilmeldte . Men heldigvis kunne vi overføre penge fra rejsekontoen , så der er stadig penge i kassen .
Medlemmer Uden medlemmer ingen Assisi-Kreds . Og desværre har medlemstallet været dalende i det forløbne år . I øjeblikket har vi 161 medlemmer . Ved sidste årsmøde havde vi 249 . Det er jo en kraftig tilbagegang . Er den så et udtryk for , at det alligevel ville have været det rigtige at nedlægge kredsen i forbindelse med 50-års jubilæet ? Der er andre mulige forklaringer . Der er jo hele tiden medlemmer , som vælger at stoppe p . gr . a . at alderens begrænser udfoldelserne . Nogle af dem er måske blevet lidt længere , fordi de ville have jubilæet med . En anden mulig forklaring er , at vi lige netop nu ikke har arrangeret så mange rejser – og rejserne er jo hoveddøren ind for nye medlemmer . Men dette sidste problem er vi jo ved at løse . Den mest ærgerlige medlemsnedgang er dem , som vi må slette , fordi de på trods af rykkere ikke har fået betalt deres kontingent . I hvert var det opmuntrende at se den store tilslutning til jubilæumsfesten . Og vi forsøger fortsat at holde fast ved medlemmerne gennem bladet , gennem vores facebookside og gennem udsendelser pr mail fra tid til anden .
2024 var 800-året for Frans ’ stigmatisering . Det blev selvfølgelig markeret i Assisi - og især på La Verna .
12