De fleste af alle disse organisationer og initiativer på internationalt og nationalt plan er jo mest for kirkeledere , generalsekretærer og formænd . Men der er jo også et andet plan , der hvor kristne mennesker fra forskellige kirker mødes og lærer hinanden og hinandens kristne udtryksformer at kende . Der er brug for økumeni på græsrodsplan .
Og det findes heldigvis også - selvom det ikke er så synligt , som da jeg for mange år siden færdedes på og omkring Aarhus Universitet . Der var der et økumenisk center og der og i den kristne studenterbevægelse var medlemmerne fra mange forskellige kirkesamfund . Det samme oplevede jeg efter at være kommet til København . Men måske var det dengang kun synligt i de kredse , hvor jeg færdedes .
Hvor møder vi så hinanden i dag ? Det store sted er jo på Danske Kirkedage , eller Himmelske Dage , som denne ” kirkefestival ” er blevet kaldt de sidste gange . Så er der kirkevandringer , en gudstjeneste som fordeles på en række nærliggende kirkebygninger fra forskellige kirkesamfund . Deltagerne går så fra kirke til kirke .
Og så er der i al beskedenhed os selv - Assisi-Kredsen . I vores vedtægt er det økumeniske angivet i formålsparagraffen :
” Kredsens formål er med udgangspunkt i en økumenisk praksis at udbrede kendskabet til Frans af Assisi .”
En økumenisk praksis betyder det , at vi mødes på tværs af konfessionsgrænser . Og vi beskæftiger os med et emne , Frans af Assisi , som nok var katolik , men med det vidnesbyrd , som han har efterladt gennem sit liv , ikke kan spærres inde i et enkelt kirkesamfund , men har vist sig at kunne inspirere længere ud . Ja , endog ud over troens grænser i en tid , hvor vi bliver mere og mere bevidste om de problemer , der ligger i overforbrug og udpining af skaberværket .
Og gennem Assisi-Kredsen og dens rejser , så får de af os , som ikke hører til den katolske kirkeretning et levede indtryk af , hvad der ligger i et ordensliv , og dermed også på mange måder et korrektiv til det billede , vi har fra reformationstidens polemik mod munkevæsenet .
Vi oplever lighederne ( og forskellene ) i gudstjenestefejringen .
Vi oplever andre kristne ikke ud fra skildringer i en skolebog , men i et levende møde med dem .
I 1 . Korintherbrev skriver Paulus om splittelserne i menigheden , at de ligger i splid med hinanden :
” Jeg sigter til , at I siger hver sit : Jeg hører til Paulus , jeg til Apollos , jeg til Kefas , jeg til Kristus . Er Kristus da blevet delt ? Var det måske Paulus , der blev korsfæstet for jer …?” ( 1 . Kor . 1,12-13 )
Vi kunne måske også i dag dele kristenheden op i dem , der hører Paulus til ( fx lutheranere , som særlig er inspireret af ham , fordi Luther hos ham fandt ordene om retfærdiggørelse af tro ) og dem , som hører Kefas til ( Kefas er jo den hebraiske form for Peter , den første i rækken af paver )
Men på trods af forskelle , så er det fælles at vi hører Kristus til . At vi er kristne før vi er lutheranere , baptister eller katolikker . At enheden er mere grundlæggende end forskellighederne .
16