Boganmeldelse ; Broder Jakobs livsvej
Jørgen Nybo Rasmussen : Broder Jakobs livsvej Fra Danmark til Mexico 164 sider
I nr . 97 fra 2018 af dette blad var der en kort omtale af , at ovennævnte bog var udkommet . Det var lige op til deadline for bladet , så tanken var egentligt , at der skulle komme en længere omtale i det følgende nummer . Det kom der så ikke dengang , men bedre sent end aldrig . For det er en interessant bog for dem , som interesserer sig for det franciskanske . Jørgen Nybo Rasmussen har gennem årene udgivet en række bøger om den danske franciskaner fra reformationstiden , broder Jakob . Med denne bog giver han os nu en biografi af ham . Jørgen Nybo Rasmussen er overbevist om , at broder Jakob var søn af kong Hans og dermed lillebror til Christian II . Det er en kendt sag , at kong Hans og ikke mindst dronning Christine var meget optaget af den franciskanske bevægelse , og de blev begravet i gråbrødrene kirke i Odense , til hvilken de også skænkede Claus Bergs altertavle , som nu er flyttet til Odense Domkirke . Selv om dette slægtskab ikke har overbevist alle , så er det ikke bevisførelsen for det , der er sagen i denne bog . Det er her forudsat og betragtes bl . a . som grunden til , at Jakob efter sin indtræden i franciskanerordenen fik en usædvanlig omfattende teologisk uddannelse ; man ved ikke hvor , men formentligt delvist ved et udenlandsk universitet . Han var kendt for , at han – hvilket var sjældent – ikke bare kunne latin , men også græsk og hebraisk . Den første del af hans tid i ordenen var lykkelig , i den tid blev alle de danske
5