Nyt fra Assisi-Kredsen nr 104 november 2020 | Page 4

fanden tage de sidste . Den anden er at gøre sig magtesløs med den fattige og spedalske , opdage ham som næste og broder . Den ene holdning finder vi i Boccaccios samling af fortællinger , Dekameron . Unge og rige mennesker flygter fra pesten i Firenze ud på landet , hvor de tilbringer tiden med at spise god mad , synge og danse og frem for alt med at fortælle gode historier , nemlig de 100 fortællinger , som udgør værket . Den anden holdning finder vi hos Frans af Assisi , som gav afkald på sin rigdom og begyndte sit nye liv med at tage sig af de spedalske — noget , som han aldrig igen ophørte med . Frans skriver selv sådan i sit testamente : Da jeg var i synden , fandt jeg det meget bittert at se spedalske . Og Herren selv har ført mig ind blandt dem , og jeg har vist dem barmhjertighed . Frans ’ nye liv udsprang ikke blot af Guds kaldelse fra krucifikset i San Damiano , men i lige så høj grad af at han opdagede de nederste og ulykkeligste som medmennesker og næste , ja , som åbenbaring af Kristus , der gav afkald og tog tjenerskikkelse på . Frans så Kristi ansigt i den spedalskes ansigt . Hans kaldelse mødte ham både i Gud og i medmennesket . Hvad har det at sige os i dag ? Hvordan skal vi forholde os i en verden med en verdensomspændende og farlig sygdom ? Skal vi glæde os over , at vi har et velfungerende sundhedsvæsen , og så sende forældede respiratorer til dem , der mangler ? Skal vi kæmpe om de første vacciner og konkurrere om , hvem der kommer først ovenpå igen , når coronaforanstaltninger har smadret de mest sårbare landes økonomier ? Skal det være Amerika ( eller Danmark ) først ? Eller skal vi kæmpe for en solidarisk verden , hvor de stærke står sammen med de svage ? Frans kan inspirere os - personligt , for hvem kender ikke til at sætte sig selv og sine behov i første række ? Og også på det store plan , hvor landene har travlt med det , som er til egen fordel , mens de i stort tal bryder med sammenhænge , som kunne øge samarbejde og fællesskab . USA vil ud af WHO og pariseraftalen om klimaet , England vil ud det europæiske fællesskab , og Danmark vil gå til eller over grænserne for menneskerettigheder . Kan vi lære af Frans , at de andre ikke er fjender men medmennesker og næste ?
Fred og alt godt !
4