Nyt fra Assisi-Kredsen nr 104 november 2020 | Page 12

Boganmeldelse : FRANS OG CLARA
Lene Højholt Frans og Clara Meditativ fordybelse i de franciskanske fortællinger
Borgens forlag 2020 496 sider - illustreret
Der er ingen ende på de mange bøger , der skrives . Sådan læser vi i Prædikerens bog i Det gamle Testamente . Det gælder også bøger om Frans af Assisi . Sidste år udkom Erik Strids bog om en lille ny tosse , og nu er også udkommet en bog af Lene
Højholt . Begge af et omfang , som langt overgår Johannes Jørgensens klassiske , nu mere end 100 år gamle biografi . Begge bøger rummer en omfattende beskrivelse af Frans ’ liv og gerning – bygget på de samtidige kilder . I begge får vi et dybdeborende indblik i , hvad han var for et menneske . Lene Højholts bog hjælper os desuden til at forstå hans samtidige Clara , både i hendes samhørighed med Frans og i det , som gør hende anderledes og selvstændig i forhold til Frans . Det er ikke så længe siden , at jeg anmeldte ” den lille ny tosse ”, derfor tillader jeg mig at anmelde Lene Højholts bog ved i et vist omfang at sammenligne dem . Og den største forskel er deres udgangspunkt for at skrive bøgerne . I begge tilfælde drejer det sig om et mangeårigt engagement i Frans . Erik Strid kom til Assisi som ung fagkritisk teologistuderende og mødte det franciskanske og derigennem Frans . Og han har fortalt , at gennem hele hans præsteliv har den mærkelig inspirerende og fremmedartede middelaldermand været en inspiration , bl . a . for de sammenhænge , hvor han har udøvet sit præstekald . Han har ikke kunne slippe tanken om de etiske konsekvenser af Frans ’ fattigdom for fællesskabet med dem på bunden af sam-
12