fundet og den kritik mod de store og mægtige , der indirekte lå i Frans ’ livsform . Han erkender i bogens forord , at han har svært ved at holde hans historie ud i en armslængdes afstand og behandle den med den kritiske distance , som man forventer af en videnskabelig uddannet teolog . Lene Højholts engagement i Frans har et andet udgangspunkt . Hun skriver selv som de første ord i bogens indledning : ” Motivationen til at skrive denne bog er kommet gennem den store betydning , Frans og siden Clara har fået for mit liv . Frans og det , han er og repræsenterer , har givet mig livsmod og håb .” Lene Højholt var et søgende menneske , som bl . a . knyttede sig til den spiritualitet , som fik inspiration fra buddhismen og hinduismen . Hun kom til Assisi på et tidspunkt , hvor hun følte sig i dyb krise efter en skilsmisse og andre traumatiske oplevelser . Der havde hun i en drøm et syn af Frans , og ” jeg oplevede det , som om et nyt liv strømmede ind i mig . Jeg så ham , og det var , som om hans himmelske lys var en spejling af Kristus .” I fortsættelse af det gjorde også det franciskanske liv og spiritualitet et dybt indtryk på hende . Og under senere besøg fik hun kontakt med pater Max Mizzi ( som jo også har været en god ven af Assisi-Kredsen ). Han blev en åndelig vejleder for hende . Hun overvejede at konvertere til Den katolske Kirke , men blev senere præst i Folkekirken .
Hun har gennem årene arrangeret meditative pilgrimsrejser til Assisi . Det kan derfor ikke undre , at vægten i hendes bog ligger anderledes end i Strids . Hun skildrer med stor indlevelse den inderlige Frans , den bedende Frans , Frans som mystiker . Og det gør hun godt . Men netop derved bliver hendes bog anderledes . Hun ser ikke i så høj grad fattigdommen som en vej til solidaritet med det nødlidende medmenneske som en måde at slippe det , der spærrer vejen til Gud . Det skal ikke forstås således , at det er to helt forskellige Frans-billeder , vi møder i de to bøger , men nuanceringen er forskellig . Hendes bog imponerer ved sin afsløring af forfatterens dybe kendskab til de franciskanske kildeskrifter . ” Den meditative fordybelse ”, som bogens undertitel lover , betyder dog , at hun alt for ofte med lidt andre ord gentager det , som vi kan læse i de aftrykte citater . Bogen rummer en række nyttige tillæg – ikke som hos Strid en guide til Assisi og de franciskanske steder – men bl . a . en oversigt med årstal over Frans ’ og Claras liv og en kort biografi over en række af de første franciskanske brødre . Bogen er forsynet med kildehenvisninger og er illustreret .
- gbp
13