Nyt fra Asissi-Kredsen Nr 116 - december 2024 | Page 7

HAN SÅ – videbat …
Det kommer utroligt mange gange – han så deres fattigdom , hans enfoldighed , deres sorg osv .
Det han ser , rammer ham uden filtre . Det har mennesker aldrig været gode til . Vi ser hinanden gennem det filter , der hedder ” det vi vil se ”. Eller afstandens filter . Regelrethedens filter .
HAN SKØNNEDE – discernebat .
Igen og igen understreges Frans ’ skønsomhed – descretio .
HAN FØLTE MED – condolebat .
Hvordan de mennesker , han så , havde det – det gik lige ind i ham . Uden filtre . Med et ord , de ikke kendte dengang kalder vi det empati .
OG HAN HANDLEDE – facebat . Det er gennemgående , at Frans ’ prædiken skildres som ” efficax ”, virksom .
Han ser , skønner – og handler . I ét hug . Uden betænkningstid – ” jeg skal gøre jer glade ”. Uden andre hensyn end hensynet til dem han stod over for . Det har vi heller aldrig være gode til . Vi overvejer , systematiserer , bureaukratiserer , for ikke at sige finder undskyldninger . Det er nærmest det politik handler om . Uden nogen bremser . Uden hensyn til regelrethed og andres dom .
OG HAN TRØSTEDE – consolebat .
” Jeg skal nok gøre jer glade ”! Og de blev glade .
OG HAN OMSLUTTEDE – som han lod sig omslutte – I GUDS KÆRLIGHED – amor di dio . Ordet bruges igen og igen – og handler om den inderste tvivl og tro , ligeså vel som de enkleste handlinger . Englens trøst og tiggerens bøn .
OG ENDNU ÉT : HAN UNDERVISTE I ENFOLDIGHED – han var majeutisk mester i simplicitas . Dvs . han undervist med sit provokerende eksempel .
Enfoldighed er et yndlingsord . Frans bruger det om sig selv . Han bruger det med begejstring om Johannes . Og det betyder absolut ikke : dum . At forstå tingene lige ud ad landevejen , og handle efter det .
FRANS ’ BETYDNING I DAG ?
Det enkleste er at sige , at i hvert fald pave Frans har forstået Frans fra Assisi . Hans to encyklikaer ” Laudato sì !” om ansvaret for det skabte , og ” Fratelli tutti ” om det globale sociale ansvar ikke bare citerer Solsangen og en af Frans ’ formaninger , de udtrykker samme omsorg for natur og mennesker , som vi finder hos Frans – og de forholder sig til virkeligheden og udtrykker lydhørhed over for videnskabelige analyser .
Dertil kommer , at det allermest slående og aktuelle er det lokale sognearbejde , som franciskanere under provinsen ” Terra Santa ” udfolder i Mellemøsten , et arbejde , som må være ekstremt vanskeligt i disse måneder .
7