Rocca Sant ’ Angelo og dens fattige befolkning fik varig betydning for ham .
Men mødet med jævn italiensk kristendomspraksis i al dens mangfoldighed kunne ikke undgå at få ham til at sammenligne den med de nedarvede traditioner hjemmefra , hvor familiens liv i den danske kirke havde dannet grunden for hans opdragelse . Hans 15 dagbøger fra tiden i Assisi og La Rocca viser de lange og filosofisk-religiøse diskussioner han førte med sig selv og de modstridende følelser , som greb ham ; på den ene side minderne om det religiøse liv præget af stille alvor i barndomshjemmet og på den anden side den farverige mangfoldighed i alt , hvad mennesket foretog sig i hverdags- og helligdagslivet , som han mødte her . Den hellige Frans og kirkens helgeners betydning for befolkningen var et aspekt , som var helt fremmed for ham . Under sit ophold i Assisi får han ideen til en bog om sine religiøse overvejelser , som han betitler ” FRELSEREN ”, men som så ofte før og siden bliver ideen i hans hoved .
Konversion
Hjemme i København fortsatte hans religiøse spekulationer , der i maj 1896 dog endte med hans optagelse i den katolske kirke .
I 1895 – altså året efter besøget i Assisi - udgav han Rejsebogen , som han allerede i Assisi havde gjort optegnelser til . Den indeholder en levende og rørende skildring af hans tre måneders ophold i byen med en tilbageskuende fornemmelse af ,
hvor han var på vej hen end den , dagbøgerne afspejler . Denne bog viser , at hans vej ikke kun var en flugt fra hans tidligere liv men også en vej ind i franciskansk tankegang . Den hellige Frans havde sat sit mærke på ham . Det understreges yderligere ved , at han tilegnede en del af bogen ” Til min Ven Mogens Ballin ” – en anden del til ” Reverendo patri Felici ”.
Frans af Assisi
Herefter skete der også en ændring i hans kunstneriske virke . Den første bog han udgav efter konversionen , var den lille bog Livsløgn og Livssandhed , der ret hurtigt blev oversat til 7 sprog og vakte en del opmærksomhed . Men vi skal helt frem til 1903 , før hans første egentlige franciskanske bog udkom – det var Pilgrimsbogen – der var beretningen om en rejse , han foretog gennem det franciskanske Toscana og Umbrien , og som i årene frem til 1930 udkom på 8 forskellige sprog . Bogen blev efterhånden hans mest læste og mest populære bog i hvert fald i Danmark .
10