Mi voz y mi palabra | Page 51

Guatemala gennem tiden 200 FØR VOR TIDSREGNING Tidligste spor af maya-kulturen 300 FTV. - 900 FVT. Maya-kulturens opblomstringsperiode 1523 Guatemala opdages af Pedro de Alvarado, Spanien. Herefter følger 10 års blodig krig, hvor indianerne nedkæmpes og landet indtages. 1821 Mexico løsriver sig fra Spanien, hvorefter de mellemamerikanske provinser – incl. Guatemala – erklærer sig uafhængige. 1823 De Forenede Mellemamerikanske Provinser dannes efter amerikansk forbilled, men opløses 16 år senere. 1847 Republikken Guatemala dannes, og ledes de næste 40 år af skiftende diktatoriske præsidenter. 1871 - 1985 Den liberale Barrios tager magten fra de konservative, hvorfor den katolske kirke mister magt og prestige. Under Barrios indskrives indianerne til tvangsarbejde på de store plantager, og store dele af deres jord eksproprieres til plantagedrift. 1898 Manuel Estrada Cabrera bliver præsident, og åbner på for mange udenlandske investeringer fra blandt andet det amerikanske United Fruit Company. 50 1920 – 1944 Cabrera bliver væltet, og USA griber militært ind, således at militæret kommer til magten. Herefter indledes en bitter magtkamp om præsidentposten, der i 1931 vindes af Jorge Ubico, der hersker diktatirisk indtil 1944, hvor han væltes. Han forfølger fagforeninger og venstreorienterede, og indfører blandt andet en regel, der binder bønderne til 150 dages tvangsarbejde om året på plantager, jernbaner m.m. 1945 – 1950 Juan José Arévalo vælges til præsident, og en ny demokratisk forfatning proklameres. Der indføres reformer til glæde og gavn for den spirende middelklasse, samt en arbejdsmarkedslov, der sikrer fri strejkeret, lige- og mindsteløn. USA, plantageejerne og militæret er bekymrede. 1950 – 1954 Den nye præsident Jacobo Arbenz Guzmán gennemfører en landbrugsreform, hvor opdyrket jord eksproprieres, og gives til jordløse bønder. Endvidere nationaliseres United Fruits plantager og International Railways i 1953, hvorefter endnu 400.000 udyrkede hektar jord gives til jordløse bønder. 1954 CIA arrangerer sammen med dele af militæret en operation, der vælter Arbenz fra magten. Carlos Castillo Armas tager magten. Den jord, der i 1952 og 1953 blev eks-proprieret, gives tilbage til de tidligere ejere, og fagforeninger bliver forbudt. Tusinder af mennesker myrdes i de efterfølgende år.