1960 – 1978
36 års borgerkrig begynder. Skiftende militær-regeringer undertrykker,
forfølger og myrder løs på den fattige befolkning – primært af indiansk
afstamning.
1976
Stort jordskælv rammer primært indiansk
befolkede områder i højlandet. Regeringen
griber ikke ind med nødhjælp, og indianerne
bruger det som foranledning til at iværksætte en mere effektiv organisering for at hjælpe hinanden.
Panama) under pres fra udlandet. Aftalen får
ud på at sætte gang i fredsprocessen i de
mellemamerikanske lande, hvor der findes
borgerkrige. Den guatemaltekiske regering
nægter at forhandle med URNG, og dermed
kommer fredsprocessen aldrig i gang.
1991
Den konservative Jorge Serano vælges til
præsident. Det er første gang i Guatemalas
historie, at en civil præsident overtager magten efter en anden civil præsident.
1978-1982
Under general Garcías lederskab indføres de
såkaldte modellandsbyer, hvortil indianere i
tusindtal tvangsforflyttes. Mere end en halv
million flygter ud af landet – primært til Mexico og USA. Al opposition forfølges og fagforeningsledere, journalister og åbenmundede akademikere undertrykkes, forsvinder
og myrdes.
1992
Mayaindianeren Rigoberta Menchú modtager Nobels Fredspris i 500 året for Colombus' ”opdagelse” af Amerika.
1982
Guerilla-bevægelsen URNG (Unidad Revolucionaria National Guatemalteca) dannes af
fire forskellige guerilla-grupper.
1994
Carpio sætter gang i fredsprocessen ved at
give FNs overvågningsmission MINUGUA en
central placering som mægler.
1982-1983
General Ríos Montt indsættes af militæret
som præsident, og går til kamp mod guerillaen i højlandet. I den kamp indgår massakrer på og afbrændinger af landsbyer, der
er under mistanke for kontakt med URNG.
1995
URNG og regeringen underskriver en aftale
om de indfødte folks rettigheder og identitet. Hermed legaliserede mayabefolkningens
sprog, klædedragt, religion m.m.
1986
Den kristelige demokrat Vinivio Cerezo v