Én mobil til undervisning under corona Da corona-pandemien kom til Jordan , lukkede landet og lejren ned . Skolerne lukkede , og folk måtte kun gå udenfor på bestemte tidspunkter .
Muna husker den tid . ” Skolen var lukket . Vi fik ikke besøg , og jeg gik sjældent ud for at lege . Det var ikke tilladt at bevæge sig rundt i lejren . Jeg var også bange for , at jeg selv eller nogen fra min familie blev smittet .”
Muna fik undervisning hjemme . Ikke alle i lejren har adgang til internettet , men Muna og hendes søskende kunne deles om deres mors mobiltelefon til skolearbejdet . Hendes lærer lavede små videoer , der forklarede dagens opgave . Dem sendte læreren til Munas mor . Så løste Muna opgaverne i sit kladdehæfte , tog billeder af det og sendte billederne tilbage . Det tog som regel to til tre timer at løse opgaverne . Resten af tiden kedede hun sig ofte .
mellemtrin 67