Før corona plejede Muna at lege med sin nabo og bedste ven , Mariam . Men så flyttede Mariam ud af lejren . Selv om hverdagen er ved at være normal igen , er legepladserne i lejren stadig lukkede . Så Muna leger mest gemmeleg med sine brødre og søster derhjemme . Hun kan godt lide at gå med sin mor på markedet . Når hun får lov , spiller hun PUBG på sin mors mobil . Hun hører også musik og dyrker sport . ” Lige for tiden lærer jeg zumba på YouTube ,” griner Muna .
Jordan er mit hjem nu Muna prøver nogle gange at huske deres gamle hus i Syrien . Men hun har næsten ingen minder derfra . Muna husker sin far . Han levede , dengang de kom til Jordan . Munas far døde i en ulykke i lejren . Hun savner ham hver dag .
Mellem familiens containere har de en lille have med fine blomster . Muna sørger for at vande dem .
68 LÆSERAKETTEN 2021