Det nye hus er lidt større end det gamle . Familien har nu tre containere . De har også et køkken og et toilet . Der er solpaneler på taget , så nu har de strøm hele tiden . Det er dejligt , når de ser fjernsyn . Og Muna skal ikke længere hente vand fra en tank foran huset . De har fået en vandhane indenfor .
En ny skole Efter de er flyttet , er Muna begyndt i en ny skole . Hun går i 8 . klasse . Den nye skole er større end den gamle og går fra 5 . til 12 . klasse . Om formiddagen går pigerne i skole , og om eftermiddagen er det drengene . Munas nye klassekammerater er søde . Men hun savner sin kusine Arwa , sin yndlingslærer og sine venner fra den gamle skole . Kort tid efter at Muna flyttede skole , kom coronapandemien . Muna nåede ikke at få venner i den nye klasse .
I 2018 fik Muna breve og tegninger fra danske børn . Dem er hun stadig meget glad for . Hun fik også nogle billeder af sig selv og familien , som de nogle gange ser på sammen .
66 LÆSERAKETTEN 2021