Hun er ikke i tvivl om, at det er forelskelse. Men hun er i dén grad i tvivl om, hvad hun skal stille op med det.
Og så er der håret. Det har jo nok været ved at gro langt i et stykke tid, men i dag lagde hun mærke til, at han har krøller. Mørke, smukke krøller. Der passer enormt godt til det gyldne glimt i hans øjne.
Og nu sms ´ en. Hvad svarer man på den?” Ja” er vel det oplagte svar. Men mener han mon mere med det? Vil han vide, om hun er nået hjem, fordi han vil mødes med hende?
Har han også mærket varmen mellem dem? Eller er det bare noget, hun bilder sig ind?
Er næsten ved urskoven:-) skriver hun.
De få ord toner frem på iPhonens display i en grøn taleboble. Det ser lidt tomt ud. Hun har lyst til at skrive mere. Især fordi det kilder så meget, når hun tænker på, at han skal læse det, hun skriver.
Går du mig i møde?:-) skriver hun så.
Det dirrer af spænding i hendes mave. Som om et lille insekt hopper rundt dernede: en bisværm, måske.
TRIN 3 105