Lærerhåndbogen, 2013 vol, 1 | Page 7

3. Progression i læring ? Progression er centreret omkring tværfaglig koordinering af studieretningen, det skriftlige arbejde, læsevaner og faglig læsning samt AT/SO. ? Teamet skal medtage relevante punkter på lærermødernes dagsorden. Det er bl.a.: 1. Fælles gennemgang af klassens studieplan, så lærerne kan orientere sig om faglige forløb og inspireres til koordinering og tværfagligt samarbejde. 2. Opgavefordeling i forhold til den skriftlige progressionsplan, der findes på siderne 66-78. Konkret er det bl.a. præsentationen af skolens retningslinjer for skriftligt arbejde (se bilag 13, side 158), dansklærerens redegørelse for sit forløb i skriftlighed, arbejdet med omlagt skriftlighed, flerfaglige skriftlige opgaver, planlægning og videregivelse af erfaringer med HO, DHO og SRO, SSO- og SRP-forløbet samt fordelingen af elevtiden. På årets første lærermøde i hf skal teamet sikre, at tutorerne har fordelt eleverne, og gennemgå planen for introduktionskurset – se side 52-54. 3. Fælles arbejde i 1.klasserne med at forbedre læsevaner og lektielæsning samt den faglige læsning – evt. med støtte fra læsevejlederne. 4. Forberedelse og opfølgning på AT-forløb/SO-forløb. Det er vigtigt at erfaringer viderebringes fra det ene AT-team/SO-team til det næste, så eleverne oplever kontinuitet og passende progression. Især i 3.g/3.t er det vigtigt at få det afsluttende forløb til at pege sikkert frem mod eksamensopgaven. 5. Plan for værkstedsmodulerne i hf og arbejdet med ”Studievaner på HF” 6. Opfølgning på om introduktionskursets elementer afvikles. ? Inden lærermøderne skal teamet forberede gennemgangen af studieplan og fordeling af elevtid. For ikke at spilde hinandens tid kan teamet gøre opmærksom på eventuelle forglemmelser hos klassens lærere. ? Teamet skal være omhyggelige med at få lærermødets erfaringer med de skriftlige opgaver m.v. medtaget i mødereferatet, så de er til rådighed ved de følgende møder. ? Tilsvarende er det teamets opgave at få lærermødets erfaringer med og forslag til arbejdet med læsevaner, lektielæsning og faglig læsning medtaget i referaterne. ? Teamet skal undersøge – i det mindste ved stikprøver - om eleverne har udfyldt studierapporterne til AT-forløbene. Teamets øvrige opgaver: Teamet skal også varetage en række andre centrale opgaver i relation til klassen: ? Deltagelse i første skoledag og tilknyttede opgaver (se side 44). ? Deltagelse i oplevelsestur (se side 46). ? Planlægning af og deltagelse i introduktionsaften (se side 48). ? Planlægge og afholde enkelte si-moduler (se side 50). ? Deltagelse i klassearrangement inden juleafslutningen og translokationen for fortsætterklasser. ? Følge op på elevundersøgelsen i januar i 1.klasserne sammen med uddannelsesleder og elevvejleder. ? Vedligeholde kommunikationen med og mellem lærerne ved at slette uaktuelle indlæg i klassens FC lærerkonference og formidle relevante informationer til konferencen. Teamet finder selv ud af, hvornår de mødes. På det første teammøde i 1.klasserne vil følgende skulle behandles: 1. Tilrettelægning af aktiviteter på første skoledag, 7