Lærerhåndbogen, 2013 vol, 1 | Página 102

Evaluering Efter hvert SO-forløb laves der en evaluering af hele projektet. De dele af evalueringen som har interesse for de kommende SO-forløb videreformidles til klassens øvrige lærere gennem FC eller Lectio. Den samlede evaluering sendes til MM, som vil bruge evalueringerne til evt. at justere de enkelte SO-forløb. Klassens mappe i Lectio I Lectio under dokumenter – hold – 1uv so eller 2uv so kan man oprette mapper, hvor man kan lægge materiale ind til eleverne. Det er også her elevernes personlige arbejdsportfoliomappe (se ovenfor) findes. Desuden oprettes en prøvemappe som skal bruges til eksamen i 3t. Krav til indholdet Til hvert tema udarbejder de deltagende lærere et oplæg til eleverne, der beskriver temaet, hvilke mål fra studieområdet, hvilket kernestof og de indgående fag, der er fokus på, hvilke arbejder der skal i arbejdsportfolioen, og hvordan forløbet skal evalueres. Selvevalueringsskema I forlængelse af hvert studieområdeforløb gennemføres en selvevaluering med baggrund i skemaet vedlagt som bilag 10. Selvevalueringsskemaet afleveres som SO-opgave og bliver dermed en del af elevens arbejdsportfolio. SO-moduler og Lectio Alle SO-moduler skal registreres i Lectio. Nogle af SO-modulerne er lagt ind på forhånd. Ellers er det de deltagende læreres opgave at få registreret de afholdte SO-timer i Lectio. Måden dette gøres på er, at man under det pågældende modul tilfører holdet 1uv so eller 2 uv so (Se nedenstående udklip fra Lectio). Det vil sige, at modulet både er et SO-modul og et fagmodul. I enkelte SO-forløb vil der være tilknyttet et par projektdage, hvor elevernes normale skema er aflyst til fordel for SO. Her skal lærerne selv indsætte deres fag i den udstrækning lærerne kan være til stede både i forhold til anden undervisning og i forhold til timefordelingen i studieområdet. 102