Lærerhåndbogen, 2013 vol, 1 | Page 103

Studieplan Det tematiske forløb skal oprettes under studieplanen for klassen (1uv so, 2uv so eller 3uv so) i Lectio af de deltagende lærere. I noten beskrives indholdet herunder formål, deltagende fag, overfaglige mål, faglige mål, antal moduler etc. Dette kan kopieres direkte fra elevoplægget til de enkelte forløb. Undervisningsmateriale I Lectio under dokumenter – egne hold – HTX kan man finde materiale vedr. studieområdet. Det er også her man kan lægge sit eget undervisningsmateriale ind i de relevante mapper. Værkstedsundervisning I visse SO-forløb afvikles undervisningen i værksteder på Kirketoften. Her har skolen mulighed for at leje sig ind i et el-værksted og et køkken. Der kan også tilknyttes eksterne undervisere i forbindelse med denne værkstedsleje. Skolen har også selv et mindre værkstedslokale i forlængelse af cykelkælderen. Dette lokale kan bookes i Lectio (værkstedslokale). Eksamenskarakter Eksamen i studieområdet er obligatorisk, og karakteren indgår med vægten 2. SO – Grundforløbsprøven Eleverne gennemfører et antal tematiske forløb i studieområdet. Alt det materiale som de har produceret og afleveret i Lectio (som SO-opgave) udgør elevens arbejdsportfolio i studieområdet. Elevens arbejder skulle også gerne være lagt ind i vedkommendes arbejdsportfoliomappe i Lectio. Med udgangspunkt i denne arbejdsportfolio skal eleven til en grundforløbsprøve den 21. eller 22. januar 2014. Lærerne i dansk og teknologi afvikler grundforløbsprøven. Hvad skal der ske ved grundforløbsprøven? Grundforløbsprøven er en intern mundtlig prøve af ca. 15 minutters varighed, hvor eleven råder over ca. 5 minutter til sin egen præsentation. Derefter foregår resten af prøven som en samtale mellem eleven, eksaminator samt censor. Ved grundforløbsprøven vurderer eksaminator og censor, om eleven har udviklet sig fra folkeskoleelev til gymnasieelev, og om eleven er i stand til at sætte sig faglige og personlig mål for uddannelsen samt om eleven kan vurdere kvaliteten af dit eget arbejde. Arbejdsportfolioen – fra Lectio til Excel Når eleven forbereder sig til grundforløbsprøven skal eleven: ? Se sine arbejder i SO-arbejdsportfolien i Lectio igennem og tjekke alle arbejder er afleveret som SO-opgave. Dette sikres i forbindelse med et orienteringsmodul i uge 3 2014. ? Dernæst skal eleven kopiere listen over disse arbejder over i et Excel-ark, hvor eleven tilføjer en rubrik med titlen ”refleksioner”. ? Ud fra sine arbejder skal eleven kort reflektere over, hvad han/hun har lært i forhold til de overfaglige mål, der har været i spil under hvert forløb, om eleven har nået disse mål og hvilke nye faglige og personlige mål eleven vil sætte. Eleven kan eventuelt se sine selvevalueringsskemaer fra forløbene igennem. ? Derefter udskriver eleven denne liste over arbejderne. ? Listen medbringer eleven til grundforløbsprøven som sin dokumentation for, at eleven har afleveret alt tilhørende studieområdet i grundforløbet. 103