Årgang 18 | Nummer 54 | September 2013
Det fælles banktilsyn
Efterfølgende har der været forhandlinger med EuropaParlamentet, hvor en fælles aftale blev indgået den 19. marts 2013. Under forhandlingerne i Rådet samt i forhold til EuropaParlamentet viste det sig vanskeligt at blive enige om bl.a. organiseringen af tilsynet (specielt behandlingen af de ikke-eurolande der ønsker at deltage i det fælles tilsyn), omfanget af ECB's direkte tilsyn samt sikring af rettigheder for de ikke-eurolande, der ikke ønsker at deltage i det fælles tilsyn. Forordningen bag det fælles banktilsyn er faktisk ikke formelt vedtaget endnu, idet Europa-Parlamentet bl.a. vil sikre sig, at der bliver udformet en detaljeret interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB om ansvarligheds- og gennemsigtighedsbestemmelserne i forordningen.
Af EU-koordinator Martin Jørgensen, Folketingets EUoplysning
1. Det fælles banktilsyn
Et af hovedargumenterne for etableringen af bankunionen - og herunder et fælles europæisk tilsyn med bankerne i euroområdet med Den Europæiske Centralbank (ECB) som tilsynsmyndighed - har været, at bryde den negative forbindelse mellem kriser i banksektoren og belastningen af eurolandenes offentlige finanser. Erfaringerne fra gældskrisen har vist, at tilsynet for det første ikke har været lige effektivt i alle medlemslande, samt at det har været de enkelte medlemslandes regeringer, der har været nødsaget til at stillet garantier eller optage lån for at hjælpe banksektoren igennem krisen. Denne erfaring var bl.a. grunden til, at eurolandene på et topmøde den 29. juni 2012 i en erklæring slog fast, at ”det er af afgørende betydning at bryde den onde cirkel mellem banker og stater. Kommissionen agter om kort tid at fremlægge forslag til en fælles tilsynsmekanisme på grundlag af artikel 127, stk. 6. Vi anmoder Rådet om at behandle disse forslag snarest muligt og inden udgangen af 2012”. Eurolandenes erklæring fortsætter med følgende ordlyd: ”Når der er oprettet en effektiv fælles tilsynsmekanisme, der omfatter ECB, for bankerne i euroområdet, vil ESM efter en almindelig afgørelse have mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte”. Etableringen af det fælles banktilsyn var altså også en forudsætning for nødhjælp direkte til bankerne via eurolandenes krisefond, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), uden at belaste eurolandenes offentlige finanser. Europa-Kommissionen fremsatte forslaget til den såkaldte fælles tilsynsmekanisme den 12. september 2012, og det lykkedes for medlemslandenes økonomi- og finansministre at nå til enighed inden for den frist der blev sat i eurolandenes erklæring, idet et kompromis blev indgået på mødet den 13. december 2012.
2. Omfang
Den såkaldte fælles tilsynsmekanisme, som banktilsynet formelt bliver kaldt, er et system for finansielt tilsyn af kreditinstitutter, der består af ECB samt de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemslande. Det er dog ECB der har det overordnede ansvar for at føre tilsyn med alle de anslåede 6.000 kreditinstitutter i euroområdet, dog således at tilsynet med de mindste kreditinstitutter vil blive varetaget af de nationale tilsyn inden for fælles rammer. Tilsynet er møntet på kreditinstitutter, der i denne sammenhæng er defineret som en virksomhed, hvis aktivitet består i fra offentligheden at tage imod indskud eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt yde lån for egen regning. Forsikringsselskaber og pensionsselskaber er ikke omfattet af det fælles tilsyn. Ved fordelingen af tilsynsopgaver mellem ECB og de nationale tilsyn skelnes der mellem kreditinstitutter der er signifikante og mindre signifikante. Tilsynet med de signifikante kreditinstitutter varetages direkte af ECB, mens de nationale tilsyn tager sig af de mindre signifikante kreditinstitutter. Kreditinstituttet vurderes som signifikant, og altså under ECB’s direkte tilsyn, hvis én af følgende betingelser er opfyldt: Den samlede værdi af instituttets eller selskabets aktiver overstiger 30 mia. euro De samlede aktiver i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) i det deltagende medlemsland, hvor instituttet eller selskabet er etableret, overstiger 20 procent, medmindre den samlede værdi af aktiverne er under 5
Foreningen af Interne Revisorer | Side 13