Årgang 18 | Nummer 54 | September 2013
6. Fagets fremtid
Baseret på erfaringerne fra det første forsøg er det blevet besluttet at gentage valgfaget i foråret 2014, dog med visse ændringer og forbedringer. De primære ændringer vil være at tiden afsat til gennemførelsen af øvelserne vil blive øget, ligesom det vil blive forsøgt at have en yderligere inddragelse af IIAs standarder i undervisningens diskussion af praktiske problemstillinger. Hertil kommer at IIAs lærebog fremover vil blive suppleret med et antal videnskabelige artikler, der kan tjene til yderligere at perspektivere undervisningen. Den løbende og formelle evaluering af faget fremhævede den store betydning som inddragelsen af praksis i undervisningen har for de studerendes positive vurdering af faget.
Valgfaget vil derfor også fremover være afhængig af den betydelige indsats, som ydes fra praksis, og der skal derfor afslutningsvis lyde en stor tak til følgende interne revisorer som deltog i valgfaget i 2013: Claus Okholm - Nykredit Vibeke Aggerholm - Carlsberg Johan Bogentoft - PWC Jannie Holm - Novo Nordisk Carsten Højlund - ISS Jesper Granstrøm - PostNord Vi takker endvidere Søren Bergh Jensen (Industriens Pension) og Ib Bentzien for deres deltagelse som censorer til eksamen.
Side 12 | Foreningen af Interne Revisorer