Årgang 18 | Nummer 54 | September 2013
mia. euro Den kompetente nationale myndighed anser et institut for at være af stor betydning for den indenlandske økonomi. Herudover kan ECB også på eget initiativ vurdere, at et institut er af stor betydning, hvis det har etabl eret bankdatterselskaber i mere end ét deltagende medlemsland, og dets grænseoverskridende aktiver eller passiver udgør en betydelig del af dets samlede aktiver eller passiver. Hvis der i forbindelse med et kreditinstitut er blevet anmodet om eller modtaget direkte offentlig finansiel støtte fra eurolandenes støttefonde - fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) eller den nye europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) - vil kreditinstituttet også blive anset som værende signifikant. ECB vil under alle omstændigheder føre direkte tilsyn med de tre mest signifikante kreditinstitutter i hvert af de deltagende medlemslande, og ECB vil til en hver tid kunne overtage det konkrete tilsyn med ethvert kreditinstitut uanset størrelse. ECB kan udstede forordninger, retningslinjer eller generelle instrukser mht. de nationale myndigheders tilsynsopgaver. De praktiske retningslinjer for det operationelle samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder skal fastlægges i en fælles ramme, der vil blive offentliggjort af ECB senest seks måneder efter, at forordningen bag det fælles banktilsyn er trådt i kraft.
tests af kreditinstitutter (i koordination med EBA). Varetagelse af tilsynsopgaver i forbindelse med tidlig indgriben og genopretningsplaner for kreditinstitutter som ikke opfylder eller kan forventes ikke at opfylde de gældende tilsynskrav Tilsyn på et konsolideret grundlag med kreditinstitutters moderselskaber, der er etableret i et af de deltagende medlemslande. Hertil kommer såkaldte makroprudentielle opgaver
(eksempelvis tiltag til modvirkning af systemiske risici såsom kapitalbuffere) samt administrativ sanktionering af eventuelle overtrædelser af reglerne. Det fælles banktilsyn har desuden beføjelser til at indsamle oplysninger, gennemføre nærmere undersøgelser samt foretage fysiske inspektioner. De nationale tilsynsmyndigheder vil stadig være ansvarlige for de tilsynsopgaver, der ikke er overdraget til ECB, såsom forbrugerbeskyttelse, hvidvaskning, betalingstjenester samt afdelinger af banker fra lande uden for EU. Tildeling og fratagelse af autorisation til at drive kreditinstitution Det er den nationale tilsynsmyndighed, der ud fra kravene i den nationale lovgivning, indstiller en autorisation til godkendelse i ECB. Tilladelsen til autorisation anses for bevilliget medmindre ECB gør indsigelser inden for en tidsfrist på højst ti arbejdsdage. ECB gør kun indsigelser, hvis betingelserne for tilladelse ikke er opfyldte i henhold til den relevante EU-ret. En tilladelse til et kreditinstitut kan inddrages på ECB’s eget initiativ eller på initiativ af en national tilsynsmyndighed, hvis instituttet ikke opfylder kravene i den relevante EU-lovgivning.
3. Tilsynsbeføjelser
ECB har i forbindelse med det fælles tilsyn kompetence til at udføre følgende tilsynsopgaver i relation til alle de kreditinstitutioner, der er etableret i de deltagende medlemslande: Udstedelse og fratagelse af autorisationer til kreditinstitutter (jvf. nedenfor) Vurdering af ansøgninger om erhvervelse af kvalificerede kapitalandele (dvs. erhvervelser større end 10 procent af kapitalen) i kreditinstitutter Tilsyn med kreditinstitutters overholdelse af kapitalkrav, likviditetskrav, gearingsmål og grænser for store engagementer samt overvågning af offentliggørelse af oplysninger om disse fohold Tilsyn med kreditinstitutternes efterlevelse af EU-krav om solide styringsordninger, herunder krav til egnethed og hæderlighed vedrørende de personer, som er ansvarlige for forvaltningen af kreditinstitutter, risikostyringsprocedurer, interne kontrolmekanismer, aflønningspolitik og –praksis og effektive interne kapitalkravsvurderingsprocedurer Udføre tilsynskontrol og hvor det er relevant stress-
4. Deltagelse
Det fælles banktilsyn er i første omgang tiltænkt de 17 eurolande, men forslaget giver mulighed for, at ikkeeurolandene kan tilslutte sig tilsynet, hvis de indgår i et såkaldt ”tæt samarbejde” mellem ECB og den kompetente nationale myndighed i det pågældende medlemsland. Et sådant samarbejde indebærer, at tilsynet med kreditinstitutter i det pågældende medlemsland indgår i det fælles tilsyn, og at medlemslandet sikrer, at de nationale myndigheder overholder retningslinjer og anmodninger fra ECB, herunder tilvejebringer alle de informationer om kreditinstitutter i det pågældende medlemsland, som ECB måtte kræve. Den nationale lovgivning skal samtidig ændres, så det fremgår, at medlemslandet nationale tilsynsmyndigheder er forpligtet til at vedtage de foranstaltninger, som ECB anmoder om i forbindelse med medlemslandets kreditinstitutter.
Side 14 | Foreningen af Interne Revisorer