Papirets linjer fyldes hurtigt ud, og da Ditte Tommerup har gentaget ord nummer tyve, siger hun med klar stemme:
”Så har I ét minut til at rette, så samler jeg ind.”
Igen er der fuld koncentration, og minuttet efter samles papirerne ind.
Timen runder af med næste uges ord, som klassen gennemgår fælles på tavlen, mens der tales om, hvad der kunne få eleverne til at stave dem forkert.
”Det lyder som et å,” råber en dreng, da Ditte skriver ordet ”skub” op på tavlen.
”Hvor kan vi finde ud af, hvad det så kunne være?” spørger Ditte ud i det lille lokale.
”Vokaltrappen!” råber klassen tilbage.
Det næste ord er ”langsomme.” Her kan en dreng ikke dy sig, og udbryder:
”Brøndby er langsomme!”
Ditte smiler tilbage, og de næste fem minutter raser kampen om at bruge de nye ord til skiftevis at rise eller rose Brøndby eller FCK.
Med fem minutter tilbage af timen beder Ditte Tommerup eleverne lægge deres ting i taskerne.
”Nu tager vi lige fem minutter med ansvarsområdet.”
Mere behøver hun ikke sige, så ryger bøger, mapper og penalhuse ned i taskerne, og eleverne suser ud til den ting i klassen, de har ansvaret for. Der lægges på plads, hænges lige og skubbes ind. Og så, for første gang i halvanden time, bryder 4.c lydmuren – frikvarter.