3.1
Omfang og karakter af
CSR-partnerskaber mellem
socialøkonomiske virksomheder
og virksomheder
Et pilotstudie af socialøkonomiske virksomheder i Danmark viste, at over halvdelen af socialøkonomiske virksomheder indgår i partnerskaber10. Socialøkonomiske
virksomheder har stort set lige mange partnerskaber med private virksomheder,
offentlige organisationer og NGOer, hvilket kan være et udtryk for, at mange indgår i
flere partnerskaber med forskellige aktører.
Der ses en tendens til, at socialøkonomiske virksomheder, som indgår i partnerskaber, gør det på en strategisk måde med fokus på langsigtede perspektiver. De fleste
socialøkonomiske virksomheder karakteriserer deres partnerskaber som vidensdelings- og samproduktionspartnerskaber. Lidt over en tredjedel af socialøkonomiske
virksomheder karakteriserer partnerskaberne som markedsføringssamarbejder,
hvor parterne hver især hjælper med at promovere hinanden. Overordnet er socialøkonomiske virksomheders formål med partnerskaber i høj grad at få adgang til
flere ressourcer, finansielle såvel som menneskelige, samt at blive markedsført til
en bredere kreds.
Der er kun få socialøkonomiske virksomheder, som mener, at det er relativt tilfældigt, hvem de samarbejder med. Det er ligeledes kun få, som mener, at deres partnerskaber handler om at opfylde et behov lige her og nu.
Der er en lille overvægt af socialøkonomiske virksomheder, som indgår i samarbejder, så længe de får noget ud af det på kort sigt. Men cirka 75 % mener, at det er
vigtigt, at der er langsigtede udviklingsmuligheder i partnerskaberne. Knap 75 % vil
endvidere kun indgå i partnerskaber, hvor der bliver skabt gensidig værdi, og knap
90 % finder det vigtigt, at der er overensstemmelse i kerneværdierne hos parterne.
De fleste socialøkonomiske virksomheder oplever, at virksomhederne bruger partnerskabet som en del af deres CSR-aktiviteter og strategier. Langt de fleste oplever
endvidere, at partnerskaber i fremtiden bliver vigtigere for deres socialøkonomiske
virksomhed, og en stor del af socialøkonomiske virksomheder finder, at virksomhedernes fokus på CSR åbner for nye partnerskabsmuligheder.
10 - Se bi Y