CSR_rapport_ny.pdf May. 2014 | Page 15

2.3 Som det er beskrevet i ovenstående tabel, kan CSR-partnerskaber være baseret på mere eller mindre integration mellem partnernes målsætninger og organisation. I det filantropiske partnerskab, hvor en virksomhed fx donerer penge til en socialøkonomiske virksomhed, er der en meget begrænset interaktion mellem parterne. I denne rapport er rene donationer ikke karakteriseret som CSR-partnerskab, men da det kan være et godt udgangspunkt for kontakt mellem partnerne, som senere kan udvikles til mere avancerede partnerskaber, er det alligevel med som en form for CSR-partnerskaber i ovenstående tabel. CSR-partnerskaber med symbiotisk værdiskabelse har en høj grad af samskabelse, hvor partnerne samarbejder om at finde nye løsninger, der både løser samfundsproblemer og skaber økonomisk værdi. Denne form for partnerskab kaldes også Corporate Social Innovation (CSI). 2.3.1 Analytisk model: Værdikædemodellen Når virksomheder og socialøkonomiske virksomheder indgår i strategiske CSR-partnerskaber, vil det være mere eller mindre direkte relateret til virksomhedernes værdikæde. Ifølge Michael E. Porter og Mark R. Kramer6 kan CSR-partnerskaber blandt andet anskues fra en model, som i denne rapport kaldes værdikædemodellen7. Værdikædemodellen tager, som navnet antyder, udgangspunkt i virksomhedernes værdikæde8. Værdikæden består af den række af aktiviteter, der tilsamm