Årsberetning/CSR 2021 | Seite 44

Diversitet og inklusion

Alle skal have de samme vilkår og muligheder

Diversitet og inklusion er en naturlig del af vores DNA , og vi har en ambition om at være den mest attraktive arbejdsgiver i advokatbranchen . Som en del af FN ' s Global Compact forpligter vi os til at arbejde med at afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold , ligesom vi arbejder med udvalgte Verdensmål , herunder Verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene . I 2021 formulerede vi vores politik på området for løbende at styrke og fremme diversitet og inklusion i Kromann Reumert med særlig fokus på diversitet i fællesskabet og i ledelsen , inklusion for alle og samarbejdskultur .
Diversitet i fællesskabet
Kromann Reumert vil fortsat være en full service-advokatvirksomhed med de bedste eksperter inden for vores mere end 30 juridiske specialer . Foruden det juridiske har vi kompetente medarbejdere ansat inden for fagområder som IT , compliance og økonomi . Vi har et internationalt mindset , beskæftiger en række internationale medarbejdere på tværs af vores kontorer , og vi har mere end 18 sprogkompetencer i virksomheden . Vi anser diversitet som en styrke for vores virksomhed og rekrutterer medarbejdere uanset køn , etnicitet , religion , alder , handicap og seksuel orientering .
Vi tilstræber en ligelig fordeling af køn i alle medarbejderkategorier , afdelinger og ledelsesniveauer – også i partnergruppen . Vi har en ambition om at sikre en balanceret alderssammensætning i afdelingerne , så alle kan lære af hinanden både fra ung til erfaren og omvendt . Som led i vores diversitetsindsats har vi kontinuerligt fokus på at reducere bias ved rekrutteringer og udnævnelser .
Målsætninger og initiativer :
• Vi vil fortsat årligt foretage gruppebaserede udnævnelser for at sikre lige muligheder for alle talenter med potentiale til at få mere ansvar , uanset køn , etnicitet , religion , alder , handicap og seksuel orientering .
Diversitet i ledelsen
Vi ønsker , at både mænd og kvinder ser det som en attraktiv mulighed at få en lang og blivende karriere hos Kromann Reumert – også som partnere . Blandt vores mange talentfulde directors , senioradvokater og advokater har vi en balanceret kønsfordeling , mens partnerkredsen fortsat har en overvægt af mænd . Vi arbejder målrettet med at udvikle og fastholde de dygtigste talenter af begge køn på alle niveauer .
Målsætninger og initiativer :
• 29 % af nyoptagne partnere har siden 2019 været kvinder . Vi har en målsætning om at fortsætte og styrke denne udvikling .
• Vi tilstræber en ligelig kønsfordeling i ledelseslaget under partnerniveau ( directors og senioradvokater ).
• Vi støtter Advokatsamfundets erhvervsPhD-projekt om kønsdiversitet i danske advokatvirksomheder i 2021 og frem .
• Vi udvikler og styrker ledelseskompetencerne via executive coaching for ledelsen .
• Vi vil tydeligt opfordre kandidater til at søge vores stillinger uanset køn , etnicitet , religion , alder , handicap og seksuel orientering .
• Alle unge jurister tilbydes en tutor og / eller mentor , og vi har kontinuerligt fokus på karriereudvikling igennem livets faser i vores EXPECT Dialoger .
EXPECT Dialoger er halvårlige strukturerede samtaler 44 med ens leder . Læs mere om vores medarbejderudviklings- og balanceprogram , EXPECT , på side 10 .