VENSTREPOSTEN Nr. 2. 2017
AKTUEL ORIENTERING
Af Birgit Roswall, Gruppeformand
” Lidt nyt for Social- og Sundhedsområdet
Jeg vil undlade, at bruge meget plads i Venstreposten om hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune, da jeg mener, at det har været omtalt så meget i pressen, at alle har haft mulighed for at blive opdateret på, hvad vi gør fra kommunens side for at sikre, at vi har en hjemmesygepleje, som alle kan være trygge ved fungerer. Det har været en sag, som har fyldt rigtig meget hen over sommeren for både Kim Valentin og jeg ikke mindst fordi enkeltpersoner, bl. a. fra oppositionen efter min mening har været med til at skabe unødig frygt bl. a. ved at lave indlæg i pressen med ukorrekte oplysninger. Med den mediedækning sagen fik, var den for oplagt til, at den ikke skulle bruges til at starte valgkampen, uanset, at det var med til at skabe utryghed på et forkert grundlag. Vi skal huske, at det ikke har noget at gøre med, at det er et privat firma, der leverer ydelsen. Desværre ved vi også fra tidligere, at de samme fejl desværre sker uanset hvem, der står for at levere ydelserne. De sker desværre også på vores plejehjem, også dem som drives af kommunen. Det vi skal arbejde med alle steder er, at få udarbejdet bedre arbejdsgange / beskrivelser, så muligheden for fejl fjernes / minimeres mest muligt. Jeg er dog ikke så naiv, at jeg tror vi helt kan undgå fejl. Vi skal bar lære af de fejl vi begår. Hvor der er mennesker indblandet, sker der desværre fejl. Mit håb er, at den kommende valgkamp ikke alene skal dreje sig
om hjemmesygepleje
Ældrerådsvalg – et lille opråb til Venstres medlemmer
I forbindelse med kommunalvalget er der også et andet valg i vores kommune, og det er besluttet, at det afholdes som fremmødevalg samme dag, som kommunal- og regionsrådsvalget. Når Social- og Sundhedsudvalget / Byrådet har tilsluttet dette, er det for at få flere til at stemme ved ældrerådsvalget. Hvis det skal give mening, at få flere til at tage stilling til, hvem der skal repræsentere den meget store del af Gribskov Kommunes befolkning – ca. 13.000 borgere er stemmeberettigede, så skal vi også have nogle gode repræsentative borgere, vi kan stemme på / vælge imellem. Fristen for at melde sig som kandidat til ældrerådet er fastsat til den 6. oktober 2017. Jeg skal på det kraftigste opfordre til, at interesserede melder sig som kandidat til ældrerådet – jo flere jo bedre. Det er Center for Social- og Sundhed, der varetager valgsekretariatet og valgbestyrelsen består af 4 repræsentanter fra det nuværende ældreråd.
På det kommende Byrådsmøde den 4. september 2017 godkender byrådet valgproceduren, som i sin helhed kan læses i dagsordenen til mødet.
Flere plejehjemspladser og seniorboliger i Gilleleje
Jeg er utrolig glad for, at det nu endelig er det blevet officielt, at der etableres 72 nye plejeboliger samt x-antal seniorboliger i Gribskov Kommune. Nærmere bestemt i Gilleleje ud til Græstedvejen / Parkvej:
�
�
�
�
�
�
Vi får ikke blot flere nye, moderne boliger, men også OK- Fonden som en ny omsorgsleverandør i Gribskov Kommune. OK Fonden har udvalget mødt og dem er vi trygge ved.
OK Fonden er danske og en non-profit omsorgsorganisation, hvor overskuddet investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger.
Dertil har OK Fonden stor erfaring med drift af plejecentre og kender målgruppen ganske godt, hvor vi jo bl. a. ved, at rigtigt mange ældre, der visiteres til plejecentre har demens
Med projektet på Bavne Ager får vi også en nyt koncept for plejeboliger i Gribskov. Vi kender Ellen Mariehjemmene og Dagmarsminde som også er plejecentre, hvor borgeren selv vælger at få en plads det pågældende sted.
Det betyder, at plejeboliger på Bavne Ager kan tilvælges af borgeren, når borgeren er visiteret til en plejehjemsplads, men kommunen kan ikke visitere direkte ind til det kommende Bavne Ager plejecenter.
De seniorvenlige boliger, der bliver bygget, skal man ikke visiteres til. Man lader sig blot opskrive til en seniorbolig, hvis huset er blevet for stort, eller man har lyst til at bo tættere på andre seniorer. OK Fonden kan herefter købes til at levere serviceydelser efter den enkelte borgers ønsker i disse boliger. Ligesom man naturligvis kan blive visiteret til de ydelser, man er berettiget til fra kommunen.
Side 12