Velkommen i 10. klasse August 2013 | Page 2

Fagene

I 10. klasse lægger vi vægt på det faglige, men glemmer ikke samværet. Samtidig skal alle blive afklaret omkring det videre uddannelsesforløb.

I 10. klasse har vi følgende fag:

Introturen starter og slutter med en cykeltur.

Årets gang

Vi lægger ikke skjul på, at arbejdet med det faglige er vores vigtigste opgave. Derfor kan man være sikker på at møde lærere, der har styr på deres fagområde. Men 10. klasse er også meget andet. Vi må jo ikke glemme det sociale. Derfor er der flere sociale aktiviter i løbet af året.

Introtur

I den første uge efter sommerferien tager vi på cykeltur med en enkelt overnatning. På denne måde skulle vi gerne lære hinanden lidt bedre at kende.

Lejrtur

Årets lejrtur går igen til London. Vi tager fra Skanderborg søndag den 3/11 om morgenen og ankommer samme sted sent fredag den 8/11. Turen byder med garanti på hygge, oplevelser, kultur, sprog, bevægelse og meget andet.

Med skolen i biografen

Der er bestilt billetter til to af årets forestillinger: "De urørlige" og "Hushpuppy".

10. klasse drejer sig også om at gøre sig klar til det videre uddannelseforløb. Det lægger andre aktiviteter op til. Desuden er der samtaler med de UU-vejledere, der er tilknyttet skolen, Lise Bruus og Eva Sherson.

Brobygning

I uge 47 er der obligatorisk brobygning. Man skal besøge to uddannelsessteder, som er relevante i forhold til uddannelsesplanen i henholdsvis to og tre dage.

Obligatorisk selvvalgt opgave (OSO)

Projektopgaven i 10. klasse hedder OSO. Med udgangspunkt i sin uddannelsesplan skal man lave et produkt, som kan være et fysisk produkt med tilhørende forklaring, en brochure, en rapport, en film en hjemmeside og meget andet. Det foregår i uge 3, men forinden skal man have godkendt sin problemformulering.

Fagrækken byder på både prøvefag og ikke-prøvefag, men tilsammen giver de et godt udgangspunkt for den videre uddannelse.

Dansk

Lærer: Per Brock

Dansk afsluttes med FS10. Den skriftlige del består af tre dele: Sprog og sprogbrug, modtagerrettet kommunikation og skriftlig fremstilling. Den mundtlige prøve sker på baggrund af en synopsis.

Matematik

Lærer: Kasper Povlsgaard

Matematik afsluttes med FS10. Den skriftlige del tester matematiske færdigheder og problemløsning. Den mundtlige del er en gruppeprøve. Den skal teste i matematiske kompetencer og matematiske arbejdsmåder

Engelsk

Lærer: Eigil Rasmussen

Engelsk afsluttes med FS10. Den skriftlige delbestår af en prøve i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling. Den mundtlige prøve er en synopseprøve og tester samtale og forståelse.

Tysk

Lærer: Kirsten Weis

Tysk afsluttes med FS10. Den skriftlige del tester sprog og sprogbrug samt skriftlig fremstilling. Den mundtlige del er en synopseprøve, og fremlæggelse består af en redegørelse og en samtale.

Fysik/kemi

Lærer: Peter Kirkbøl (sygemeldt)

Vikar: Niels Christian Kjeldbjerg Sørensen

Fysik afsluttes med FS10. Der er tale om en gruppeprøve. Prøven er både praktisk og teoretisk. Man skal vise viden og indsigt i fysiske og kemiske forhold, kunne opstille, udføre og drage konklusioner af forsøg.

Samfundsfag

Lærer: Flemming Hansen

I samfundsfag arbejder man med forskellige temaer. Det kunne blandt andet være det at flytte hjemmefra. Også den lokale og nationale politik bliver berørt. Samfundsfag er ikke et prøvefag på Rathlouskolen.

Udover disse fag har 10. klasse obligatorisk idræt. Undervisningen foregår dels på skolen dels omkring Spektrum.

Der er også to ugentlige valgfagstimer. Valgfag kan dække over mange forskellige aktiviteter: musical, friluftsture, boldspil, fransk for absolutte begyndere, kreative aktiviteter og meget andet.