Vejle Boldklub - Viborg FF 17.04.25 | Page 5

kontinuerligt står i kamp om ned- eller oprykning, når vi nærmer os sæsonafslutning. Vi går dog ambitiøst til værks og vil uanset hvad søge at forbedre det nuværende hold. 60 procent af spillerne har udløb, hvilket giver en del udfordringer, men også muligheder. En del har måske ikke lyst at fortsætte hos os, mens vi måske selv synes, at nogle ville have bedre af et klubskifte. Vi forbereder transfervinduet grundigt med omhyggelig scouting og afsøger markedet for emner.
En trupstørrelse må ikke være for stor, og vi kan, da vi jo ikke spiller europæiske kampe, have en lidt smallere trup. Alle spillere skal kunne føle, at de har mulighed for spilletid, så det giver mening at komme til træning. Økonomien skal heller ikke spredes for meget ud, så VB’ s trup skal nok være en anelse mindre, end den er i dag.
Når vi rekrutterer, kigger vi som det første på egen klub – hvad har vi selv? Og som dansk klub er Danmark selvsagt et vigtigt marked, ligesom Skandinavien naturligt er det. Men kan man ikke finde den rigtige profil, man står og mangler, her i Norden – ja, så må man videre ud. Ambitionen er jo at gøre VB til et stabilt Superligahold, og det skal altså gøres med en dansk-skandinavisk stamme med VB’ s Akademi i centrum og målrettet scouting ud mod specifikke markeder uden for Norden.
Steen Thychosen & Co. gør et formidabelt arbejde på VB Akademiet. Vi ligger på et højt nationalt niveau og udvikler mange egne førsteholdsspillere. Helt unikt i forhold til det forhåndenværende budget. Spændende spillere er på vej op gennem systemet, og dem skal vi give mulighed for at nå deres mål om førsteholdet via god transition og en trupstørrelse, så de har mulighed for periodevis at træne med.
Christian Larsen fra Vendsyssel FF bliver som rekrutteringschef overordnet ansvarlig for scouting og rekruttering af spillere – både udefra og fra eget Akademi. Han finder scouts og organiserer scoutingsystemet samt sørger for god integration af nye spillere.
Nu venter Viborg skærtorsdag i en ny vigtig kamp. Man må have stor respekt for Viborg og deres årelange flotte arbejde med scouting og rekruttering af spændende spillere. Vi skal selv stå for et stærkt kollektivt indtryk og som hold forsøge at besejre holdet fra domkirkebyen. Vi skal være opmærksomme på deres individualister, men også selv finde områder, hvor vi kan gøre ondt på Viborg. Og lad os så se, om vi ikke med en masse fans i ryggen kan give publikum en god oplevelse og levere en god præstation.
God kamp!
5