Vejle Boldklub - Viborg FF 17.04.25 | Page 4

Sportsdirektøren har ordet

Vi står foran et ambitiøst transfervindue

Af: Mikkel Hemmersam, sportsdirektør
Jeg har fået et meget positivt førstehåndsindtryk af VB. Klubben nyder stor opbakning, hvad vi jo igen så i Haderslev mandag, hvor man kunne være i tvivl om, hvem der egentlig havde hjemmebane. Der er i byen en enorm interesse for Vejle Boldklub. Tilmed har jeg mødt en masse gode mennesker med hjerte for VB, som har taget rigtig godt imod en københavner som mig.
Vores sportslige situation er selvsagt ikke blevet nemmere efter nederlaget til Sønderjyske. Vi jagter gode præstationer, og i 1. halvleg viste vi ikke det nødvendige niveau. Der er dog stadig 21 point at spille om, og efter evaluering af nederlaget mandag kigger vi nu frem mod Viborg-kampen.
I arbejdet hen imod den kommende sæson er rækkefølgen at fastlægge klubbens spillestil, dernæst at finde den rette træner og derudfra forme truppen. VB’ s spillestil skal ligge i tråd med klubbens DNA og kultur, men også tilpasses moderne fodbold og kravet om resultater.
Vi ved jo pt. ikke, hvilken liga, vi spiller i efter sommerferien – en lidt uvant situation for mig, og det er jo ulig lettere at sammensætte en trup, hvis man med sikkerhed ved, hvilken række den skal fungere i. Det er dog en præmis, som ikke er ukendt for VB på dette tidspunkt af året, og så må vi fremadrettet forsøge at undgå den situation, at man
4