Design
man laminerer arbejder man ofte også med tykkere emner end når man formspænder i finér. Det gør konstruktionen stærkere at man bruger færre lag med lim og dermed tykkere stykker finér eller træ. Jeg kontaktede en snedker med henblik at få ham til at lave vangerne til mig. Det ville han gerne, men det ville blive virkelig dyrt, da der skulle laves en form i stål, for at den ville være stærk nok. Grunden til at den skal være så stærk er at der er et lille opsving i lænden, som buer den anden vej en resten af vangen. Dette gør at der skal presses virkelig hårdt på begge sider af dette opsving, og derfor skal der en form i stål til. Da jeg fandt ud af dette overvejede jeg igen produktionsmulighederne for at lave vangerne. Jeg snakkede en den med den værkstedsansvarlige om hvilke muligheder der var, og vi kom frem til at jeg kunne prøvet at
28
lave vangerne af en krydsfinersplade. Ikke som jeg har beskrevet ovenfor med formspænd, men at man skærer vangerne ud i sidebilledet på en krydsfinersplade. Da rigtig meget af styrken skal ligge bagudrettet i vangerne vil dette også være en stærk og god måde at lave vangerne på, da åreretningen, som tidligere nævnt, ligger på kryds af hinanden. Jeg har også haft flere overvejelser angående dimensionerne på vangerne. Jeg startede med overvejelserne da jeg troede jeg skulle lave vangerne i lamineret træ, og fortsatte disse til jeg besluttede mig for at lave vangerne i krydsfinerplade. Jeg vurderede nogle forskellige størrelser ved at tegne vangerne op i 3D. Jeg havde snakket med mine vejledere omkring overordnede dimensioner og hvad der burde holde, hvilket jeg gik ud fra da jeg tegnede det op i 3D, hvor
jeg mere så på det designmæssige, altså hvordan størrelsesforholdet var mellem længde, bredde og højde på vangen. Som man kan se har jeg placeret to ens vanger overfor hinanden for at kunne vurdere dem sammen i par som de jo kommer til at være i stolen. Afstanden mellem de to vanger er ikke helt tilfældig. Den har jeg valgt skal være 600 mm. Det har jeg gjort med baggrund i en bog der hedder ”The measure of man and woman”. Det er en bog der omhandler antropometri, som er læren om mål af mennesker. Måden bogen er bygget op på er at der er opgivet tre forskellige ”mennesker”. Den 99 procentile, den 50 procentile og den 1 procentile. Med dette menes af f.eks. den 99 procentile mand er 1920 mm høj, altså at 99 % af alle mænd er under 1920 mm. Den 50 procentile mand er 1775 mm høj og den 1 procentile mand er