Design
Vangerne
Der er mange aspekter, der skal overvejes, i forhold til de to store vanger i træ. Kravevene til styrken er nok det vigtigste af alle. Vangerne er rimelig lange, hvilket gør at de er tilbøjelige til at bukke. Det vil være okay hvis de giver sig en smule når man sidder i møblet, så længe det ikke er noget træet bliver ”træt af” og knækker over tid. Det vil faktisk være en fordel hvis de giver sig, da det vil øge komforten. Grunden til dette er at hvis træet kan give sig, former stolen sig en smule efter kroppen, hvilket gør at stolen bliver rarere at ligge i. Vangerne skal også være rimelig stærke sidevers. Det eneste der holder dem på plads er nogle forholdsvis små tværstivere som alle sidder vinkelret på vangerne. Det vil sige at der ikke er meget der styrker dem imod vrid i stolen. Derfor skal de være stærke i sig selv. Hvis man lavede kryds med tværstiverne ville det styrke konstruktionen en del, men blive en meget kompleks konstruktion. Når tekstilet kommer på, styrker det også konstruktionen meget mod vrid, da det afstiver stolen på kryds. Den form vangerne har gør at de ikke kan laves i massivtræ, da åreretningen ikke følger med de forskellige buk på vangerne. Det gør at der flere steder på vanger ville være meget korte linjer parallelt med årene. Da styrken i træ ligger på tværs af åreretningen, gør dette at vangerne ikke kan holde, hvis de bliver lavet i massiv træ. Med mindre man går meget op i dimensioner. Et andet aspekt omkring dette er at der ikke er meget træ der er stort nok til at vangerne kan laves i ét stykke. Da der går en del træ fra til opskæring og andet vil træet skulle have en diametre på 1 ½ til 2 meter. Min første tanke var at lave vangerne i lamineret træ. Det vil sige at der er et antal stykker træ på hver omkring 1-3 mm, som er limet sammen og spændt op i en form. Fordelen ved denne metode er at man kan ændre formen meget mere i forhold til hvis det var et stort stykke træ. Ifølge ”Wood Bender’s Handbook” kan et stykke træ på 38 mm bøjes til en radius på 1915 mm i kold tilstand, hvorimod 6 stykker på 6 mm kan bøjes til en radius på 306 mm. Man får altså det meste af styrken som et massivt stykke træ, men mulighed for at bøje det som meget tyndere træ ved at laminere flere stykker træ sammen. En af de store fordele ved at laminere, frem for at formspænde i finér, er at træet bibeholder sin elasticitet og styrke. Formspænd er til tider stærkere end laminering, men har dermed heller ingen elasticitet, hvilket er en fordel af have en smule af i dette design. Således at stolen ikke bliver for stiv og statisk at ligge i, men mere dynamisk. Til dels minder denne metode om formspænd med finér, men der er dog en lille men væsentlig forskel på disse to metoder. For det første benytter man ofte tykkere finér til laminering i forhold til formspænd med finér. Men den største forskel ligger i retningen på træet. Når man formspænder i finér vender man som regel årene i træet på kryds, altså hvert lag i den anden retning. Hvorimod når man laminerer vender man årene i træet den samme vej. En af grundene til dette er, at når man laminerer er det som regel lange smalle stykker man arbejder med, hvorimod når man formspænder i finér hvor man ofte arbejder med større flade stykker. Dette medfører at man skulle bruge noget meget brede korte stykker finér hvis man skulle vende årene når man laminerer lange smalle stykker, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Når
27