FORORD
Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigel-
ses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik
”Odense i job”. Politikken sætter en entydig politisk
retning for arbejdet med at få borgerne i job.
Allerede i dag oplever flere af byens mere end 6.000
virksomheder ikke at kunne rekruttere den arbejds-
kraft, de har behov for. Samtidig har vi næsten et lige
så stort antal odenseanere, hvis eneste udfordring
er, at de mangler et job.
Det overordnede mål med denne rekrutteringsstrate-
gi er derfor at sikre byens virksomheder den nødven-
dige arbejdskraft og dermed bidrage til at nedbringe
den odenseanske ledighed.
I Beskæftigelses- og Socialudvalget har vi været i
dialog med en række virksomhedsledere og spurgt
ind til rekrutteringsudfordringer, og hvordan kommu-
nen kan bidrage til rekrutteringsarbejdet. Ligeledes
har både uddannelsesinstitutioner, faglige organisati-
oner og a-kasser været involveret i strategiarbejdet
som bidragydere. På denne baggrund er tre strategi-
ske fokusområder blevet udpeget.
De tre fokusområder er: (1) den gode daglige kontakt
til virksomhederne om rekruttering og behov for ar-
bejdskraft, (2) partnerskaber om udvikling af arbejds-
kraften og (3) kendskab til byens virksomheder som
attraktive steder at arbejde samt kendskab til jobcen-
tret som rekrutteringspartner.
Strategien skal således være med til at realisere må-
lene i både vækst– og beskæftigelsespolitikken, her-
under at den odenseanske ledighed skal ned på
landsgennemsnittet i 2020. Kommunen har en særlig
vigtig rolle at spille i den nuværende situation, hvor
en høj ledighed og en samtidigt begyndende mangel
på arbejdskraft kan udvikle sig til en trussel for væk-
sten i byens virksomheder.
Venlig hilsen
Rekrutteringsstrategien er blevet til i tæt samarbejde
med et bredt udsnit af byens virksomheder – og den
skal leve og realiseres i det daglige samspil med
virksomhederne.
Steen Møller
Rådmand
2