Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 97
bud på, hvordan skolestarten kan ses som en del af en større kommunal sammenhæng. Netop i
denne sammenhæng ses det komplekse samfund med krav om dynamik, individualitet og
forskellighed.
BKF har tidligere formuleret sig om disse krav som en integreret del af pædagogikken i såvel
dagtilbud som skoler.
I takt med et øget tværfagligt samarbejde i kommunerne er det afgørende, at det pædagogiske
arbejde med lærere og pædagoger også integrerer sundhedsplejen og familieafdelingen, så
sundhedsfremme og forebyggelse indgår som en naturlig del af dagligdagen.
Udvikling af skolestarten og overgangen fra dagtilbud til skole – undervisning og SFO – indebærer
derfor et tæt samarbejde mellem en række personalegrupper ud fra målet om, at det enkelte barns
glæde og lyst til at lære støttes og udvikles til gavn for dannelse og uddannelse set i et livslangt
perspektiv.
Denne forpligtigelse er både en kommunal og en statslig opgave.
Dagtilbud
De fleste kommuner har i løbet af de seneste år gennemført pasningsgaranti for alle 0 – 6 årige
børn. Fokus er i dag rettet mod kvalitet, fleksibilitet, frit valg, pris og sammenhæng mellem
dagtilbud, skole og fritids- og kulturaktiviteter.
For at sikre størst mulig fleksibilitet i overgangen fra dagtilbud til skole er det vigtigt, at den enkelte
kommune arbejder med udvikling af glidende overgange, der både understøtter det pædagogiske
arbejde og sikrer en optimal ressourceudnyttelse i institutionerne.
Der er således mulighed for glidende overgang fra dagtilbud til SFO og for at etablere forsøg med
rullende indskrivning til både undervisning og SFO.
Det er fortsat vigtigt, at en udvikling på dagtilbudsområdet styrkes og støttes gennem bl.a.:
· at pædagogiske læreplaner indgår naturligt i dagtilbuddenes hverdag.
· at der er en høj faglig og ledelsesmæssig kvalitet, så de politiske mål opfyldes og ressourcerne
udnyttes godt.
· at der er er pladsgaranti og en stor grad af fleksibilitet.
· at der er en optimal sammenhæng i servicetilbuddene og sikres koordinerede overgange mellem
dagtilbud og skole.
· at dagtilbud og skolen indgår i et forpligtende samarbejde i lokalområdet.
· at det tværfaglige samarbejde styrkes gennem sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
Den kendsgerning, at stort set alle børn i 5- 6 års alderen går i børnehave, stiller yderligere
forventninger og krav til starten i skolen. Det børnene har lært og fået færdigheder i, er et vigtigt
udgangspunkt for skolens undervisning i indskolingen.
BKF anbefaler: