” Det er en klassisk historie, som jeg tror vi ser mange af i de kommende år. De nye større kommuner vil bruge de små og dyre skoler som kommunale specialskoler, hvor man vil placere elever, der går i tidligere amtslige tilbud, som er placeret i andre kommuner, ligesom man formentlig også vil bruge dem til nogle af de elever i almindelige skoler, som man har svært ved at rumme- først og fremmest elever med’ Adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer’. Vi vil formentligt se, at procenten på specialskoler vil stige fra de nuværende godt 2 til 3-4 procent- i tæt beboede områder måske op til 5 procent. Sådanne procenter er internationalt set helt almindelige. Fordelen er nærhed, ulempen kan være, at man mangler specialiseret lærerkraft, ligesom en sammenblanding af børn med mange forskellige pædagogiske behov kan være problematisk.”
Om forklaringerne på de stigende tal på AKT-børn siger han:
” Der er et hav af hypoteser om stigningen. Men den med begge forældre på arbejdsmarkedet holder ikke, for de har været der begge to de sidste 25-30 år. De øvrige kan nok have en forklaringsværdi. Dertil kommer en øget” forurening” af fødevarer / drikkevarer med tilsætningsstoffer, et øget forbrug af fastfood og læskedrikke, slik mv. Så er der svag forældrekompetence mht. opdragelse, fordi de selv er opdraget af 68 generationens børn og fordi de ikke har haft mange søskende til at opdrage dem. Men problemet er, at det er så godt som umuligt at afgøre årsag-virkningsforhold på det felt.”
Litteratur:” Den rummelige skole – et fælles ansvar” Kroghs Forlag( 2005). Bogen er en antologi med bidrag fra eksperter på området om rummelighed. Tonen har en respekt og forståelse for almenmenneskelige reaktionsmønstre, om end den ikke behandler familien eller samfundet omkring børnene – men som titlen antyder, er målet med bogen da også den danske folkeskole og at fremme en større rummelig i folkeskolen. Påstanden er, at alle vinder ved større rummelighed, med plads til også’ de lidt skæve elever’. Artiklerne er både teoretisk argumenterende og handlingsanvisende. Målgruppen er alle, der interesserer sig for den danske folkeskole.
Herning Kommune Fem landsbyskoler kæmper for eksistensen – våbnet er’ synlighed af fagligheden’ Baggrund:
Nærværende historie beretter om en række små skoler i Herning Kommune, der har ønsket at fortsætte med de nuværende skoler i næste valgperiode – men kommunen har ikke givet evighedsgarantier.
Tidligere har der været skolenedlæggelser i kommunen, der har ramt de små skoler.( I 2002 3 skoler blev nedlagt: Studsgård, Simmelkjær og Haunstrup Skole) De små skoler har derfor sat kampen ind for deres fremtidige eksistens. Midlet er et IT-projekt med erfaringsudveksling mellem lærerne på flere små skoler- målet er at gøre spørgsmålet om evt. skolenedlæggelse til ren økonomi.
Kilderne er skoleleder Kurt Skræddergaard – samt lærerne Kirsten-Marie Kjær( ny ung lærer) og Brian Duus Nørgaard( senior faglærer), alle Arnborg Skole.