Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 68

Afsæt for interview, mandag den 7. august 2006:
Historien fra Rødby ikke gav anledning til nogen selvstændig historie, fordi den var foregået uden
dramatik: planen med fælles ledelse blev gennemført – og alle var meget tilfredse.
Men erfaringerne fra Rødby var interessante i forhold til den nye storkommune Lolland Kommune
(Nakskov, Højreby, Ravnsborg, Maribo, Holeby og Rudbjerg Kommune), fordi skoleleder Lars
Buhl på Rødby Skole havde deltaget i det forberedende arbejde vedr. skolestrukturen og gerne så
erfaringerne herfra ført videre – der også havde fodfæste i Lollands historie. 10
I da borgerne i den nye Lolland Kommune blev inviteret til debat om skolestrukturen (Folketidende
den 10. juni 2006) blev interviewet lavet som et mini-borgermøde om skolestrukturen. 11
Kilderne er skoleleder Lars Buhl på Rødby Skole, borgmester i Rudbjerg Kommune (kommende
politiske udvalgsformand for børn og ungeområdet i Lolland Kommune) Tom Larsen (V) og
skolebestyrelsesmedlemmerne Dorte Friis Hansen på Halsted-Avnede skole i Højreby Kommune og
Bente Juszczyk fra Danlund skole i Rudbjerg Kommune.
Vi får et indblik i hvad borgerinddragelse på et forberedende stade handler om: de gode intentioners
møde med virkeligheden.
Borgermester: Landdistriktspolitik gennem dialog
”Jeg kommer fra en typisk landkommune, og derfor
har jeg den fornødne respekt for landsbyernes
argumenter,” lagde borgmester Tom Larsen ud.
”Jeg synes, at skolevæsenet i Lolland Kommune skal
se på vores skole, som jeg betragter som en
mønsterskole,” svarede Dorte Friis Hansen og lod
forstå, at, der ikke skulle røres ved hendes skole –
overhovedet.
10
Dagen før interviewet fortalte Lars Buhl om Lollands historie, der i 1700 tallet var en meget rig egn i Danmark -
grev Reventlow startede her skolevæsenet, som et af de første steder i Danmark. Lolland var helt op til 1960-erne
præget af rigdom, med meget rige bønder – der omfattede cirka 15 større herregård samt 40 større gårde – havde fået
følgeskab af Nakskov værft – men Lolland var også præget af meget stor afstand mellem rig og fattig. Landbrugets
økonomi – og i særdeleshed roerne - kom under økonomisk pres, og værftet blev lukket – så den generelle afmatning i
Danmark i 1980-erne betød, at Lolland så at sige gik i stå. En epoke, der stadig præger Lolland. Lolland har de senere år
fået mange tilflyttere fra Storkøbenhavn, der er blevet tiltrukket af de lave boligpriser og bedre levebetingelser. En del
af disse familier er børnefamilier, der udfordrer skolerne, ungeindsatsen og den kommunale økonomi.
11
Invitationen lød: ”Hvordan ser din idealskole ud om otte til ti år?” med tilføjelsen, at der skulle være besparelser på
omkring 12 mill. kroner, 4 procent af det samlede budget på 310 mill. kr. i 2007 med pejlemærkerne: at man skulle se
på de små klasser og at man godt kunne tænke sig egentlige lukninger, men nok mere, delinger med afsæt i en
faseopdelt skole.