Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 47

Alle elever kommer ind på lærerens særlige kompetencer, hvor de alle har det rigtigt godt med en
”[..] god, engageret og spændende lærer.” René og Tue er glade for den ikke-fagopdelte
undervisning, der tilbydes på Tandslet Friskole, fordi fagene alligevel dækkes ind ”blot på en anden
måde”. Begge giver udtryk for, at ’matematik er meget spændende’, med begrundelsen: ”Det er en
god lærer, der gør matematik utroligt spændende.” I flere sammenhænge i snakken, dukker denne
spændende lærer op i samtalen: han kommer fra Island.
2) Hvilken skole mener du er bedst, hvis man skal have de bedste forudsætninger for at blive
voksen - en lille skole som i Kegnæs eller Tandslet, en skole som i Hørup eller en større
skole med f.eks. 800 elever?
Samtlige elever mener, at deres nuværende skole, giver dem de bedste forudsætninger som voksen,
dog med den begrundelse, at de ”jo kender deres egen skole bedst”. I snakken, hvor Rikke
sammenligner Kegnæs med Hørup Skole, finder vi frem til, at begge skoler har udviklet sig parallelt
vedrørende pædagogik og holddannelse. Der er i dag ’mange elever’ på holdene, begge steder.
Uenighed om resultaterne
På vej tilbage til Hørup får Jakob K. Haunstrup en snak om skolestrukturen med Helle Als, men
snakken munder ikke ud i enighed om hverken hvad man kan kalde Tandslet Friskole, som Jakob
K. Haunstrup betegner som en ’protestskole’ – eller om de kommunale budgetter nu også holdt.
Helle Als, der også tidligere var viceskolechef på skolen, mener, at Tandslet Skole er et
”Skoletilbud, der er godt på vej til at finde sine egne ben.” Og at skolen er ’godt på vej’, begrunder
hun med, at der er et lærerkorps, ”[..] der måske ikke ligefrem er friskolefolk, men som ønsker at
arbejde med og for at skolen bliver en rigtig god friskole med det idégrundlag, som skolen lægger
op til.” - og at elevtilgangen og udvikling er i tråd med de ønsker de har, nemlig, at ”[..] tilgangen
sker naturligt ved at børnene starter i børnehaveklassen.”
Om budgetterne er overholdt, siger Helle Als, ”[at], der er jo mange måde at regne på.” – så Jakob
K. Haunstrups påstand om, at der blev sparet 4 mill. kr. i de oprindelige udregninger og det halve
efter at kommunen vinkede farvel til bloktilskuddet for eleverne på de to friskoler, blev stående som
åbne spørgsmål ved dagens afslutning.
Fakta:
Udg. til folkeskolen (brutto) pr. 7-16-årig 2000-2005 i Sydals Kommune (kroner):
2000
2001
41.681
44.325
Kilde: www.noegletal.dk
2002
46.550
2003
44.598
Efterskrift:
Anders Vestergaard: Om skolen som ’Den lokale forankring’
2004
42.314
2005
46.886