Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 22

Den gunstige økonomiske aftale med kommunen indebærer dog det krav, at Søgård Skole skal stille
faciliteter til rådighed for borgerforeninger og andre aktiviteter.
”Økonomisk endte vi op med en besparelse på lidt mere end 2 mill.kr., hvilket var væsentlig mere
end kravet til besparelse. Den større besparelse fremkom ved, at oprettelsen af friskolen fjernede et
forventet behov for oprettelse af nogle klasser og bygning af klasselokaler på Kliplev skole,” siger
Tommy Haastrup.
Lis Harboe: Vi har i dag en god skole, men kommunen var ikke fair
Kursen sættes mod Søgård Friskole, hvor Lis Harboe er skoleleder.
”Jeg er meget tilfreds og stolt af den skole vi har i dag, men jeg oplevede planerne om nedlæggelse
som noget af et slag i ansigtet på mig personligt,” fortæller Lis Harboe.
Ved ansættelsessamtalen i 2001 spurgte hun aktivt til planerne om en evt. nedlæggelse. Det blev
tydeligt sagt – også af politikerne – at skolen ikke skulle nedlægges, og blot et år senere stod det
klart, at løfterne ikke holdt.
Men Tommy Haastrup afviser den påstand, der ligger bag opfattelsen – ud fra sit kendskab til
processen - med tilføjelsen: ”Du er jo glad for dit valg. Og jeg er helt sikker på, at jeg også selv
ville have fulgt med over i en privatskole, hvis Varnæs skole, da jeg var skoleleder dernede, stod til
lukning. Alle skoler i vores kommune er gode skoler, og vi er jo skolefolk, der brænder for at lære
børnene noget, og skabe gode børneliv. Så vi følger med skolen og ikke trygheden. Er det ikke
sådan?”
Det viser sig, at Lis Harboe faktisk er enig, men hun vil gerne have denne oplevelse med i
fortællingen. Det viser sig hurtigt, at de to – der på mange måder kunne være rygende uenige - har
meget mere til fælles.
Indhold vs. struktur
Tommy Haastrup ser nemlig meget positivt på friskolerne, helt generelt, med begrundelsen:
”Landspolitikerne gør efterhånden livet for kommunerne meget surt på folkeskole-området.” - med
adresse til de mange test, der nu skal finde en hverdag.
”Testene siger jo intet i sig selv. Så hvordan skal kommunalpolitikerne - der jo skal kontrollere
kvaliteten i folkeskolerne - så sætte ind? Skolerne vil som udgangspunkt altid kunne forklare tallene
og også altid kunne fortælle, hvad man gør - hvor man så er fremme ved min pointe: at vi rent
faktisk gør det rigtigt godt i dag, uden at skulle have værktøjer trukket ned over hovedet fra
Christiansborg,” siger Tommy Haastrup, der supplerer:
”Skolestrukturdebatten i Lundtoft Kommune var oprindeligt startet som en indholdsdebat.
Imidlertid blev det hurtigt strukturen, der kom til at fylde, hvilket fik politikerne til at beslutte, at
man i første omgang skulle få strukturen på plads og så vente til året efter med den oprindelige
indholdsdebat.”