Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 11

6) Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening
”Jeg kan sagtens forestille mig, at der nu vil komme en ny bølge af
private skoler – såfremt kommunerne følger de råd, der er kommet med
den ideelle skolestørrelse på 400-600 elever, der jo uvægerligt vil betyde,
at der vil blive nedlagt ganske mange små skoler.
Historisk, er det sådan, at de private skoler fra 1958-1970 havde varetaget
store dele af overbygningsdelen for sognene. Efter kommunalreformen i
1970 begyndte de nye kommuner selv at varetage denne opgave. Og det
betød en voldsom nedgang i aktiviteterne for de private skoler, som dog
lige så stille og roligt blev vendt igen i løbet af tiåret 1970-80.
De frie skoler blev flere og flere og fik en stadig større andel af den samlede grundskole. En vækst
der er sket i hop.
Første gang i 70´erne, da der i folkeskolen skete ændringer i kristendomsundervisningen og da der
blev indført seksualundervisning i alle fag på alle klassetrin. Det betød oprettelse af mange kristne
friskoler.
Så begyndte købstæderne at nedlægge skoler i centrum og lægge dem i periferien af byen, hvilket
også betød, at der blev oprettet en række frie skoler.
Indvandrerne begyndte også at oprette frie skoler. Og i landkommunerne blev der nedlagt
kommunale skoler, der blev overtaget af forældrene.
Økonomien har muliggjort denne udvikling: De private skoler fik i 1969 en ny tilskudslovgivning,
der betød, at det ikke var så voldsomt dyrt for den almindelige familie at sende deres børn i en
privat skole – og i dag er der ikke den helt store forskel, fordi det blot koster 300-400 kr. mere om
måneden, når man sammenligner med alternativet: den kommunale skole med den tilhørende
fritidsordning.
Hvis de private skoler bliver flere i yderområderne, kunne der teoretisk set godt komme et
rekrutteringsproblem mht. lærere, men jeg tror ikke på, at det sker. Vi har indtil nu evnet at
tiltrække lærere med en traditionel læreruddannelse med en andel på cirka 87-88 procent. Resten –
dvs. 12-13 procent af lærerne - har haft en baggrund som læreruddannede fra ’Den fri Lærerskole’ i
Ollerup, der retter sig mod vore skoler, fra et Rudolph Steiner Seminarium, er kandidater fra
universitetet eller har anden relevant uddannelse. Det tror jeg fortsat vil gælde. Opstår der
flaskehalse – skal der måske skrues lidt på løn og arbejdsvilkår.”
K APITEL 3
Spørgeskema-undersøgelse
I efteråret 2005 blev nedenstående spørgeskema sendt til samtlige Danmarks 271 kommuner pr.
mail.