Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 10

Som udgangspunkt er jeg helt enig i, at en skolestørrelse på 400-600 elever er rigtig god. Vores holdning til fremtidens skole ligger helt i tråd med de anbefalinger Undervisningsministeriets Tænketank: at de nære relationer er vigtige, og man derfor skal værne om lokalsamfundene- herunder den lokale skole – der altså blot ikke er på 400-600 elever. Kvaliteten bygger så på det nære, hvor familien og den opbakning familierne giver den lokale skole, er kvalitetsgivende.
20 % af eleverne forlader folkeskolen med for dårlige forudsætninger – hvor nøglen til at løse problemet, er, at forældrene i højere grad forstår problemet og motiveres til at støtte op om deres barns skolegang – og i det arbejde har skolen og kommunens socialforvaltning et særligt ansvar, der nok løses bedst i en børneforvaltning, så informationerne kan deles mere frit på tværs af de traditionelle forvaltninger skole og socialforvaltning.
Debat om skolestruktur skal have tid. En god debat vil give få tabere og en dårlig debat eller ingen debat vil give mange, og dermed et rigtig dårligt klima for sammenholdet i kommunen – også i andre diskussioner på det kommunale område. Derfor er en ordentlig behandling og diskussion hamrende vigtig, når skolestruktur er på dagsordenen.”
5) Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks lærerforening( DLF)
” De små skoler skal væk og de skal bygges nye med 400-600 elever, der gør det bedre og billigere. Sådan lyder det. Men så let er det søreme ikke, og er alene blot et udtryk for en fuldstændig dyrkelse af tallenes magi.
Regeringen har fået det til at se ud som om, at det drejer sig om besparelser og kvalitet- men der er tale om værdikamp på folkeskoleområdet. En kamp, der står mellem, på den ene side, hele den danske skoletradition, der startede med Grundtvig og Kolds tanker, hvor eleven støttes bedst muligt, for derefter at folde sig ud i det samfund, den enkelte er en del af – og på den anden side, økonomi og tal, hvor regnedrengene sidder og kigger på, hvordan verden kunne skrues sammen mest effektivt og billigst. Værdier, der handler om, at den enkelte skal indpasses i samfundet.
Men jeg indgår gerne i en diskussion om økonomien, hvor jeg er enig med professor Per Fibæk Laursen i, at man godt kan se på klassekvotienten, med en idealklasse på cirka 22 elever. Og det projekt lykkes naturligvis ved at nedlægge små skoler og fremme større – det er klart.
Men giver man sig i kast med at nedlægge mange skoler på en gang, vil der bare opstå private skoler i kølvandet – et slag på tasken, vil det være 70 procent af skolerne, der vil genopstå som private skoler – og hvor bliver besparelsen så af?
I årene fremover skal vi blive dygtigere til at tale med regnedrengene – og måden at gøre det på er akkurat det samme, som man gør i erhvervslivet: der skal være sammenhæng mellem det, der forlanges – og det, der forventes.”