PsykiatriskSygeplejeMarts2014.pdf Jun. 2014 | Seite 24
deltage i ”På vej til et bedre liv”. Patienternes motivation for forandringer kan også illustreres ved, at
de gennemgår nogle motivationsfaser, i det som de
to professorer i psykologi, Prochaska og DiClemente
kalder motivationscirklen.
Tilbagefald/”slip”
Figur 1.
Motivationscirklen
(Hansen & Thomsen 2012,
s. 60).
Vedligeholdelse
Handling
Motivationscirklen gennemgås i ”På vej til et bedre
liv”, hvor patienterne kan gennemføre faserne i en
bestemt rækkefølge, men det er næppe tilfældet hos
alle dobbeltdiagnose patienter, da nogle ofte bliver
længe i en fase eller vender tilbage til nogle tidligere
faser (Gråwe et al. 2010, s. 29). I færdighedsområde
3 peger i retning af, at den psykiatriske sygeplejerske
godt - ved hjælp af behandlingskonceptet ”På vej til
et bedre liv” - kan fremme motivationen hos dobbeltdiagnose patienten til at modstå rusmiddelpres
og rusmiddeltrang, dog er der nogle faktorer, som
skal tages højde for. Her kan blandt andet nævnes,
at sygeplejersken skal undersøge, om patienten er
latent eller manifest motiveret, patienterne skal have
støtte og hjælp gennem motivationscirklen, og derigennem afklares patientens vilje, evne og parathed
for forandring.
Konceptet er blandt andet et kognitivt redskab,
med fokus på den enkelte, og en styrkelse af evnen
til at mestre eget liv. Ca. 90 % af alle patienter med
skizofreni lidelse har kognitive vanskeligheder. Under
Færdighedsområde 3 får patienterne en forståelse
af sammenhængen mellem brug af rusmidler og
psykiske problemer, og at et fortsat brug af rusmidler
kan forværre de psykiske symptomer, og forårsage
24
Psykiatrisk Sygepleje
Førovervejelse
Overvejelse
Forberedelse
problemer med at nå de opsatte mål i livet (Gråwe et
al. 2010, s. 28). Graden af kognitive vanskeligheder
i forbindelse med rusmidler er afhængig af rusmiddeltyper og omfanget, dog er der undersøgelser, der
peger på, at de forskellige rusmidler efter længere
tids skadelig forbrug medfører de sammen generelle
kognitive vanskeligheder, som de psykiatriske lidelser
(Bruun 2012, s. 437). I ”På vej til et bedre liv” må
det formodes, at der tages hensyn til den enkelte
patients kognitive funktionsniveau. Der arbejdes
eksplicit med at skabe rammer, som giver plads til
eksempelvis personlig udforskning og refleksion over
egen sårbarhed og usikkerhed. Der fokuseres også på
patienternes egne ressourcer og kvaliteter (På vej til
et bedre liv 2012).
Sammenfattende vurderes det at færdighedsområde 3 godt kan tage hensyn til dobbeltdiagnose
patienter med kognitive vanskeligheder grundet
skizofreni og misbrug, så de kan gennemføre en vedvarende forandring.