BIKR A M YO GA
EN SEJR
Lugten i lokalet føles ikke så slem
her på andendagen, og jeg føler
mig allerede lidt hjemme i studiet.
Jeg ved, hvordan jeg skal lægge
min måtte, og jeg kan nogenlunde
huske poseringerne og rækkefølgen fra dagen før. Igen er det
Tupaarnaq, der underviser.
Når hun træder ind i lokalet,
bliver hendes stemme lidt hård.
Hun pacer os. Vi pacer os selv.
Dybere og dybere ind i stillingerne.
Pludselig kan jeg mærke, hvordan
min krop giver efter, og jeg begynder faktisk at nyde at se mig selv
i spejlet. Det ser ikke helt dumt
ud. Jeg smugkigger rundt i lokalet, hvor de andre også kæmper.
Nogle har sat sig kortvarigt ned.
Det kan blive nødvendigt og er
helt OK. Så længe vi ikke forlader
lokalet. Hvorfor har jeg stadig ikke
forstået. Til gengæld formår jeg at
komme gennem klassen ved kun at
trække vejret gennem næsen. Det
er en sejr for mig.
På tredjedagen vågner jeg med
en dunkende hovedpine. Det er
også i dag, vi skal holde fødselsdag
for vores datter og hendes ni små
veninder fra børnehaven. Jeg har
ondt alle steder i kroppen, og det
er tydeligt, at Bikram får fat i nogle
muskler, min vanlige triatlontræning ikke gør. Jeg føler mig tung og
modløs. Får kæmpet mig gennem
fødselsdagen og sætter derefter
kurs mod studiet og endnu en
klasse.
MAGIEN OPSTÅR
Og så sker der noget magisk.
Da jeg lægger mig på måtten og
slapper lidt af, inden klassen begynder, forsvinder min hovedpine.
Det er en ny underviser i dag.
Sue. Jeg kan godt lide hende. Hun
er bestemt i sin undervisning, men
har god humor og kommer med
nogle perler indimellem. Det giver
god mening, det hun siger. For
eksempel, at vi skal holde os ude
af vores sind – det er et ’messy
neighbourhood’. Jeg giver hende
helt ret. Ens tanker har stor magt,
og det føles rart at slippe dem
helt.
Efter timen har jeg det pragtfuldt,
og jeg glæder mig allerede til næste
dag.
Igen vågner jeg med hovedpine,
og jeg begynder at mistænke min
drik med elektrolytter, som jeg har
drukket godt af. Den indeholder
nemlig også kunstige sødestoffer,
som altid har harmoneret virkelig
skidt med min migræne. Jeg beslutter mig for at droppe den, spise
godt og drikke vand i stedet. Det
virker. Ligesom det også virker,
det tip, jeg har fået: Jeg skal ikke
tørre sveden væk. Den kommer
for at køle kroppen ned, og når
jeg tørrer den væk, så sveder jeg
endnu mere. ’It’s like scratching a
mosquito bite. When you scratch,
it itches even more,’ forklarer Sue.
Og igen har hun ret.
EN SMULE NARCISSISTISK
Jeg står på første række til timen.
PE A K si d e 2 0
Normalt skal begynderne stå bagi,
men vi er så mange i lokalet, at
der ikke er plads. 43 storsvedende
mennesker. Det føles markant
varmere end de foregående dage
på grund af den høje luftfugtighed.
’It’s the perfect torture chamber.
Just like Bikram is supposed to be’,
siger Sue med et smil.