BIKR A M YO GA
Bikram yoga er ikke noget nyt fænomen
i Danmark. Siden sit indtog i Danmark i
2010 er almindelige og kendte mennesker
valfartet til træningslokalerne, der lover
intet mindre end at ændre dit liv.
Jeg har kigget lidt med fra sidelinjen og
tænkt, at det slet ikke er mig. 90 minutter
hård yoga i 40 graders varme. Nej tak.
Alligevel valgte jeg at kaste mig ud i en
30-dages såkaldt ’Life Saver’ for at se, om
det rent faktisk gør en forskel.
Uge 1. Den første dag er jeg virkelig nervøs og tænker: Hvad er det
dog er, jeg har kastet mig ud i. Jeg
er ikke helt sikker på, hvad jeg skal
iføre mig af tøj, så jeg finder et par
korte løbeshorts og en tanktop
frem. Jeg har en aftale med en af
instruktørerne, Tupaarnaq, der
skal vise mig rundt og fortælle mig
lidt, inden klassen begynder.
- I dag skal du bare tage det stille
og roligt. Dit mål er bare at blive
i lokalet alle 90 minutter. Du må
ikke forlade det, forklarer hun.
Jeg synes, det lyder en smule diktatorisk – hvad nu hvis jeg bliver
dårlig eller skal tisse? Jeg vælger
ikke at sige noget og nikker bare.
Hun virker sød og venlig, og jeg er
sikker på, det nok skal gå. Fysikken
er jeg ikke bange for. Jeg er i god
form. Har løbet maraton. Træner
hver dag og har stærke muskler.
Smidigheden er det straks værre
med.
Da jeg træder ind i lokalet, rammer lugten mig. Der stinker af
gammel sved og varmt gulvtæppe.
Gulvtæppe? Hvorfor er der dog
gulvtæppe på? Det må jeg huske at
spørge om.
90 MINUTTER I HELVEDE
Jeg tænker, at det bliver et helvede.
90 minutter i denne hede. I denne
lugt. Det kan jeg ikke. Og allerede
efter de indledende vejrtrækningsøvelser er det så hårdt, at sveden
løber af mig. Vi bliver opfordret til
kun at trække vejret gennem næsen. Det er svært, og i smug puster
jeg lidt ud af munden og føler mig
en anelse rebelsk.
Men jeg hænger i. Det bliver
langsomt nemmere, efterhånden
som min krop varmer op. Bikram
PE A K si d e 19
består af 26 øvelser, som skal laves
to gange. Jeg kommer dybere og
dybere ind i positionerne, og pludselig er timen slut. De 90 minutter
er strøget af sted, og jeg er helt
overrasket. Jeg har drukket ganske lidt vand under klassen, da jeg
har læst, at det er godt at holde
lidt igen. Bagefter tømmer jeg min
dunk med tilsatte elektrolytter,
som er erstatning for de salte,
jeg har svedt ud under timen. Og
svedt har jeg. Mit tøj og mit håndklæde er drivvådt.
Da jeg vågner næste morgen, har
jeg hovedpine. Det føles som en af
mine forræderiske migræner, jeg
ellers har nogenlunde kontrol over.
Min krop er øm – især min nakke føles helt stiv. Alligevel får jeg
kæmpet mig af sted.