INT ERVIEW
min datter er syg og kun kan falde i søvn, når jeg går
rundt med hende, så gør jeg det. I de øjeblikke, hvor
jeg bruger mine muskler på at bære mine børn, så
giver det mening. Det derfor, jeg træner.
Jeg bliver ærgerlig, når jeg ikke får trænet. Jeg føler,
jeg tager ansvar for, at min krop skal være sund og
stærk. Og det giver mig ro rent mentalt.
Hvor meget træner du?
Jeg trænede tre gange om ugen i starten, men det
havde jeg svært ved at passe ind i den work-life balance, jeg gerne vil have, så nu er det to gange om
ugen. Lottes filosofi er at træne kort og hårdt, og det
kan jeg forholde mig til.
Jeg har en plan om at prøve at begynde at løbe ture.
Hvis jeg kunne nøjes med at styrketræne, så ville jeg
gerne det, for det med at løbe og blive forpustet har
jeg ikke haft lyst til før. Men nu har jeg fået en bedre
kondition, og nu kunne jeg godt tænke mig at løbe en
gang om ugen. Bare med noget musik i ørerne og så
tyve minutter nede i H.C. Ørstedsparken – dét vil jeg
gerne.
Hvornår føler du dig mest usund?
Vi har lige været i Rom. Vi spiste morgenmad på hotellet og en pizza til frokost. Så skulle vi flyve og kom
lidt sent hjem, så jeg fik ikke spist aftensmad og gik i
seng uden. Da følte jeg mig usund.
Jeg har altid forbundet det at spise min mad med at
være sund. Havde jeg spist en kæmpe pizza eller lasagne, så ville jeg have følt mig sundere. Når jeg ikke
spiser, er det, som om min krop siger ’Du vil gerne
blive 90 år? Det bliver ikke med mig så’. Min krop skal
have benzin. Den skal have brændstof.
Hvad spiser du nu?
Jeg spiser anderledes, end da jeg voksede op. Min
mand og jeg tog fire måneder med Årstiderne, og da
fik vi mange ting ind ad døren, som jeg aldrig havde
spist før. Jeg besluttede mig da for, at jeg gerne ville
forsøge at ændre mine smagsløg, fordi de er som en
12-årigs. Jeg var træt af det. Det var umodent, og jeg
ville gerne udvide min horisont lidt. Det fik jeg også. Jeg
har aldrig før spist en salat, og det kan jeg godt finde på
nu. Vi spiser også meget bøf, grøntsager og fisk.
Jeg holder mig lidt fra kartofler og spiser ikke meget
hvidt brød og pasta, for jeg kan se, at det sætter sig. Jeg
vil hellere spise Toblerone end kartofler, så det er det
valg, jeg træffer.
Hvilket signal vil du gerne sende til dine læsere?
Det ville være WG&