PEAK maj 2015 | Page 7

INT ERVIEW Interview med Mette Marie Lei Lange ‘JEG SPISER SLIK OG CHOKOLADE HVER DAG’ Hvad er sundhed for dig? Det handler i høj grad om balance. Jeg er vokset op med sovs og kartofler, og sundhed var at spise op. Jeg har aldrig før haft en fornemmelse af, hvad der var sundt og usundt, men det har jeg nu. Og det irriterer mig lidt, at jeg nu kan få dårlig samvittighed over, hvad jeg spiser, men den dårlige samvittighed tjener et formål. Ved at have fået noget oplysning om, hvad der er godt for kroppen, føler jeg nemlig, at jeg lever et sundere liv. Men det betyder ikke, at jeg ikke synder. Jeg spiser slik og chokolade hver dag. Og det vil jeg gerne. Men jeg sørger for, at det kommer på toppen af noget sund og god mad, som holder min krop i live og sørger for, at den forhåbentligt bliver over 90. Da jeg startede min blog, var jeg jo højgravid og spiste uendelige mængder af chokolade og hvidt brød. De sidste to måneder af min graviditet var jeg så stor på grund af væske i kroppen, og jeg havde besvær med at bevæge mig rundt. Jeg sagde til min mand, at jeg ikke vil have, at vi bliver tykke som gamle, for det forringer simpelthen livskvaliteten. Jeg har altid haft et højt stofskifte og en høj forbrænding, så jeg har ikke følt, at jeg var nødt til at træne for at se ud, som jeg gerne ville. Men jeg har også altid sagt, at den dag, det tippede, ville jeg finde motivationen. Og så fødte jeg, men havde svært ved at finde motivationen alligevel. Det drejede sig jo bare om 5-7 overflødige kilo. Men pludselig blev det til lidt mere, og så kunne jeg godt se snebolden rulle. Heldigvis fik jeg et tilbud fra Lotte Arndal (personlig træner, red.) om at lade hende få mig i form, så jeg kunne skrive om det og dermed promovere hendes nye bog. Det takkede jeg ja til, og nu synes jeg, at jeg har fundet balancen. Kan du undvære de usunde ting? Nej. Og det gider jeg heller ikke. Jeg gider ikke være ligesom alle de andre, der står til presseevents og ikke rører alle de lækre ting, der er sat frem. Jeg bliver så irriteret. Jeg gider ikke være sådan én, der ikke kan spise en flødebolle. Men det meste slik og chokolade, jeg spiser, er hjemme i sofaen, og jeg ville ønske, jeg kunne springe noget af det over, fordi der også bor en sukkerdjævel i mig. Men jeg har ikke lyst til at undvære det og leve et liv uden. Og det bedste er det, man kan købe i Tyskland. Jeg er ikke til fin, dyr chokolade – jeg er til Ritter Sport og Kinder Chokolade. Hvad har træningen gjort for dig? Jeg har ikke ondt i min krop længere. Efter graviditeten havde jeg rigtig ondt. Jeg fik graviditetsgigt, og jeg fik ondt i mine knæ. I et halvt år efter fødslen kunne jeg nærmest ikke rejse mig igen, når jeg gik ned i knæ. Lotte var rigtig cool til at lægge et program, der først og fremmest beskyttede min ryg. Hun sagde, at hun ikke ville gøre mig fit, før min ryg var stærk nok. Og det brugte vi seks uger på. Det betød, at jeg fik en blid opstart, hvilket psykologisk set var godt, fordi det fik mig til at tænke: ’Jeg kan jo godt’. Tænk, nu ejer jeg en sportsbh, som jeg rent faktisk bruger! Jeg har altid fået komplimenter for min flade mave, men har ikke rigtig kunnet tage det ind. Nu er jeg stolt af min krop, fordi jeg har kæmpet for at få en stærk krop. Jeg føler, at det giver mig et overskud at træne. Når vores elevator er i stykker, og jeg skal bære begge børn ned fra anden sal, så gør jeg bare det. Eller når PE A K si d e 7