PEAK maj 2015 | Page 4

VELKO MMEN ‘SUNDHED HANDLER OM BALANCE’ ådan siger bloggeren Mette Marie Lei Lange i dette nummer af PEAK, hvor hun desuden præger forsiden med en stor isvaffel. Jeg er personligt vild med hendes blog. Jeg er vild med, at hun ikke prædiker – og mest af alt er jeg vild med den balance, hun formår at repræsentere. Vi har efterhånden nået et punkt, hvor det er blevet meget enten eller. Hvor folks personlige valg bliver diskuteret ivrigt i medierne. Men i bund og grund handler det jo bare for os alle om at finde balancen. Finde modet til at træffe vores egne valg og ikke slå os selv oven i hovedet med dårlig samvittighed. Personligt kæmper jeg selv med det. Og hver dag er en øvelse. Jeg føler ofte, jeg arbejder for meget. Jeg vil også gerne træne og havde sat mig nogle ret store mål for sæsonen. På søndag løber jeg maraton i Hamburg. I juni skulle jeg lave en halv ironman. Sidstnævnte har jeg droppet, fordi jeg ikke længere kunne finde balancen mellem familieliv, arbejde og den meget strukturerede træning. Jeg blev stresset. Jeg vil også rigtig gerne undgå at spise tilsat sukker, fordi det ganske enkelt gør mig træt, underskudsagtigt og sur. Men samtidig er det voldsomt svært, fordi jeg elsker søde sager. Så i stedet for at finde balancen, er det en konstant indre kamp med dårlig samvittighed over mine valg. Mette Marie Lei Lange har fundet den. Balancen. Hun træner. Men ikke for meget, fordi det tager tid fra familien. Hun spiser slik og chokolade hver dag – men altid oven på noget sundt. Jeg kunne lære noget af hende. Dette nummer handler derfor i høj grad om balance. Om at finde balancen mellem træning, familieliv og arbejde. Om balance i det, du spiser. Om fysisk balance – på hovedet og på benene. Og om at miste balancen, som Maja fortæller om i sin gribende beretning om at få en spiseforstyrrelse som voksen. Rigtig god fornøjelse Mia Mia L. Rasmussen Chefredaktør PE A K si d e 4