TA NKER
Hvis du fortæller demotiverende historier til dig selv,
bliver du naturligvis demotiveret.
Den mest demotiverende historie i verden er: ‘Jeg
skal kæmpe så hårdt for det, som de andre bare får
forærende’.
Og den efterfølgende konklusion er: ‘Det er for uretfærdigt; jeg giver op’.
Men er den historie sand? Både ja og nej, måtte jeg
sige til dem.
JA. Livet er uretfærdigt, og vi får ikke lige meget af
alting. Nogle har nemt ved det, som du har svært ved.
Men … og hvad så? Hold op med at fokusere på de
andre. De har ingenting med dig, din krop og dit liv at
gøre. Alle skal bruge selvdisciplin et eller flere steder i
deres liv. Hvis et vægttab er et værdigt sted for dig at
bruge din energi, så brug den dér. Pyt med de andre.
Opnå de resultater, som du kan, når du gør noget, i
stedet for at give op på forhånd.
STOR INVESTERING
Så jeg vil mene, at jeg havde mere end betalt min pris.
Ikke én af de 10.000 træningstimer var kommet af sig
selv. Ikke én af mine dampede broccolisalater var landet på min tallerken af sig selv, smagende mirakuløst
af chips med dip.
Så måske var det lidt letkøbt at pege på mig og
sige: ‘Du har det nemt’. Fordi nej. Jeg har arbejdet og
høstet gevinsten. Det er sådan, det er.
Slankeholdene var en stor succes. Mine kursusdeltagere lærte mig at give tough love, og jeg lærte dem
at vælge nogle historier, der motiverede dem, i stedet
for nogle, der tog modet fra dem. En hel del tabte sig.
Nogle gjorde ikke. Et par stykker gav op og fortsatte
med at tage på. Men jeg er ret sikker på, at det ikke
var af bare at kigge på flødeboller.
SUNDHED ER SVÆRT FOR ALLE
Og NEJ. Sundhed er svært for alle, især i starten. Alle
skal arbejde for det, og hvis vi tror, at det er nemt
for andre, er det fordi, vi kun kigger på forsiden af
medaljen. Vi kender reelt ikke sandheden om andres
liv og dets omkostninger. Vi tror, at det er nemt for
dem, men vi aner det dybest set ikke. Det er bare det,
vi antager, når vi ser det udefra.
Derfor skal du antage, at andre også har betalt eller
betaler deres pris for det liv og den krop, de har. Det
er det overvejende mest sandsynlige.
Her plejede jeg at minde dem om, at de lige havde
peget på mig og sagt, at jeg havde det nemt. Ja, jeg
kunne spise “hvad jeg ville”, men det hang jo også sammen med, at jeg hver eneste dag snittede, skrællede,
tilberedte og spiste 800 gram grove grøntsager OG
trænede minimum to timer – og havde gjort det i 15 år.
Det er en ret stor investering!
PE A K si d e 16
Mette Kopp er cand.mag., tidligere personlig
træner og kostcoach og driver i dag firmaet
Pusterum, hvor hun laver retreats, kurser og
workshops i yoga, meditation og personlig
udvikling. Læs mere på www.pusterum.dk