Lektion 9: Diskrimination af oprindelige folk
LEKTIE TIL LEKTIONEN:- Undervisningshæfte – Racepolitik – betyder race noget i Latinamerika? s. 26
TIL BRUG I LEKTIONEN:- Film: Guatemala: The Maya( link her)
ØVELSE 1: Eleverne har hjemmefra læst artiklen ' Racepolitik – betyder race noget i Latinamerika?''. De skal nu quizze enkeltvis på en sjov og enkel måde på kahoot. it. Der er brug for at klassen har et smartboard, projektor eller andet der kan vise quizzen for klassen. Hvis en elev ikke har en computer eller smartphone, kan personen spille sammen med sidemakkeren.
Sådan sætter du quizzen op som lærer: Gå ind på getkahoot. com og lav en profil, det er gratis. Følg linket her. Øverst i den sorte bjælke trykker man på” Public Kahoots”, hvor en side kommer frem med et søgefelt. Søg på ' Race dagsværk” eller lign. Tryk på” Betyder race noget i Latinamerika?” og tryk på Play. Du kan også søge på hele navnet.
Eleverne går hver især ind på kahoot. it og indtaster det spillenummer der er kommet op på hovedskærmen. De laver et spillernavn, og når alle har gjort det, er quizzen klar til at gå i gang. Spørgsmålene i quizzen er listet her under:
- Hvad skyldes den store etniske diversitet i Latinamerika?- Hvordan har latinamerikanske regeringer forsøgt at camouflere etniske modsætninger?- Hvordan blev mennesker af blandet race opfattet af regeringerne i Latinamerika?- Hvilken afstamning har en” mestiz”?- Hvad kom til at have størst betydning for folks identitet?- Hvad begyndte politiske ledere at udskifte betegnelsen” indianer” med?- Hvad tjener latinamerikanske indfødte i forhold til resten af befolkningen?- Hvad var med til at give oprindelige folk adgang til jord?- Hvad var IKKE en af fordelene for oprindelige folk ved adgangen til jord?
Efter quizzen bliver der stillet følgende spørgsmål ud i klassen:- Hvorfor kan en person blive identificeret som havende forskellige identiteter i løbet af én dag?- Er her tale om dobbeltsocialisering?- Hvorfor så de latinamerikanske regeringer raceblanding som en fordel? Hvilken opfattelse lå til baggrund for dette?
19