DISKRIMINATION AF OPRINDELIGE
FOLK
RACEPOLITIK – BETYDER RACE NOGET I LATINAMERIKA?
Teksten er en artikel bragt i Udvikling i
maj 2015. Artiklen er et uddrag af en
artikel bragt i Foreign Affairs, som Udvikling kører et redaktionelt samarbejde
sammen med. Redaktionen på Udviklings
udeladelser er markeret med *. Vores
egne udeladelser fra Udviklings artikel er
markeret med **. Udviklings fulde artikel
kan findes her:
”Hvordan racemæssige og etniske identiteter former regionens politik.
Af Deborah J. Yashar
I 1992 tildelte Nobelkomitéen sin
fredspris til Rigoberta Menchú Tum,
datter af fattige guatemalanske bønder, for hendes arbejde for at fremme
indfødtes rettigheder. Prisen til hende
– der er betydningsfuld i sig selv – markerede samtidig et fundamentalt skift i
latinamerikansk politik.
Op gennem 1980’erne og de tidlige
1990’ere opstod der fremtrædende
bevægelser for oprindelige folk i lande
som Bolivia, Ecuador, Guatemala og
Mexico. Som et resultat deraf har de
latinamerikanske lande gennemført
reformer uden sidestykke, der adresserer spørgsmålet om etnisk forskellighed: Politikerne har revideret de nationale forfatninger, så de i dag anerkender de oprindelige folk, de har vedtaget
love, som støtter flerkulturel uddannel-
26
se og positiv særbehandling, og har
desuden tilføjet spørgsmål om race og
etnicitet i de officielle folketællinger.
I dag er oprindelige folk ikke kun aktivt
involveret i politik, men er også avanceret til ledende politiske poster. Evo
Morales, indfødt bolivianer, har tjent
som sit lands præsident siden 2006.
Ollanta Humala, indfødt peruaner, blev
Perus præsident i 2011.
Et sådant skift havde været utænkeligt
for 50 år siden. Selv om Latinamerika
kan bryste sig af en rig og mangfoldig
sammensætning af borgere – en arv fra
fortidens magtfulde indfødte imperier,
kolonialismen, den afrikanske slavehandel og nutidig indvandring – har
spørgsmål, der handler om etnisk forskellighed, længe været holdt nede.
Som en del af de nationsopbygningsprojekter, som de latinamerikanske
regeringer påtog sig efter at have vundet uafhængighed, konstruerede de en
tvillingmyte om national enhed og etnisk homogenitet. Man har aktivt
fremmet raceblanding og slettet angivelse af etnisk tilhørsforhold fra officielle dokumenter og fra den offentlige
debat.
I mellemtiden har den udviskning af de
etniske linjer, som regeringerne har