Skrevet af: Annette, Jens og Kirsten.
Vi var 3 personer, som var ude at anmelde restaurantmad fra Ryans Pub d. 17. maj. Vi tog et bord udenfor og satte os ved, for det var rigtig skønt forårsvejr. Vi kiggede på menukortet og fandt ud af hvad, vi ville bestille. Til forret bestilte vi alle en suppe til 59 kr., som var en blendet kartoffelsuppe med lidt grønt på toppen. Den smagte godt, syntes vi alle 3. Derfor giver vi den 6 ud af 6 stjerner. Godkendt.
Til hovedret valgte vi således: Jens bestilte en burger med pommes frites og mayonnaise til 89 kr. Annette bestilte lasagne til 89 kr. Kirsten bestilte Beef & Guinness Pie til 89 kr. Vi syntes alle godt om vores hovedretter også. Vi giver dem 6 stjerner. Godt gået.
Ryans Kitchen kan varmt anbefales af os, fordi man kan komme ind uden at bestille bord, og fordi at maden er tilberedt godt, og ingredienserne er smagfulde. Samtidig er det et plus, at drikkelse kan fås til fornuftige priser. Kort om toiletterne på Ryans Kitchen: Toiletterne er fine nok til almindelige mennesker uden handicap, men toilettet for kørestolsbrugere er ikke særligt handicapvenligt på grund af manglende toiletstøtter. Dette synes vi ikke var helt godt. Derfor kun 3 stjerner.
Hvis man som kørestolsbruger gerne vil ind at høre musik, er gulvet plant og meget handicapvenligt. Det giver vi 5 stjerner.
Pga. sproget ville det være godt, hvis der kunne blive ansat en dansk servitrice på restauranten/pubben.
14