tilbringe en tid med at passe spedalske. Hos antoniterne har Frans således oplevet tausymbolet som et tegn på ydmyg tjeneste og barmhjertighed.
Det vigtigste vidnesbyrd om Frans` kendskab til taumærkets symbolske karakterfinder vi i hans velsignelse til Broder Leo. Taumærket er tegnet således, at nedstregen går tværs gennem Leos navn ligesom i katekombernes indskrifter.
Gennem Leos navn mærker Frans ham med frelsens symbol T. Vi kan se den dybe betydning af denne gestus, når vi ved, hvilken åndelig krise, Leo var i på det tidspunkt.
Under dokumentet har Leo skrevet:” Den salige Frans skrev med egen hånd denne velsignelse til mig, broder Leo. Med egen hånd tegnede han også taumærket og hovedet.” Tegningen på velsignelsen forestiller med andre ord et hoved( måske Leos hoved).
I Celanos skrift om Frans ´ mirakler( 1252) kan vi læse, at Frans foruden at underskrive sig med et tau, også malede taumærket på murene i de hytter, hvor brødrene opholdt sig.
Det lille trækors, som mange – og ikke kun franciskanere – bærer, har gennem årtusinder på én gang været symbolet på menneskehedens længsel efter frelse og dens tro på frelsens virkelighed.
Artiklen er baseret på følgende værker: Damien Vorreaux: Un symbole franciscain. Le Tau( 1977) John V. Fleming: From Bonaventure to Bellini. An Essay in Franciscan Exegesis( 1982) og Dizionario Francescano( 19
15