Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 97. November 2018 | Page 6
Beretning fra
ASSISITUREN - Efteråret 2018
v. Ida Kongsbak
For første gang var vi, Hans og jeg, med
på én af Assisi-Kredsens berømte ture til
Assisi!
Det var en meget stor oplevelse. Lige fra
vi blev modtaget i lufthavnen af Susanne,
Gunnar, Frederik og Marianne, var vi i
meget omsorgsfulde og kompetente hæn-
der! Vi var vildt imponeret over, at Su-
sanne endog sørgede for at få os tjekket
rigtigt ind! Alt på rejsen var bare så fint
tilrettelagt med tilpas program og tilpas
tid til pauser og til at gå lidt rundt på egen
hånd! En stor TAK til jer, der har arran-
geret turen!
Én af turens gode oplevelser var at bo i
klostret hos Alcantarine-søstrene! Fint at
mærke det stærke bånd mellem Assisi-
Kredsen i Danmark og søstrene i klostret,
og i det hele taget at mærke roen og den
kærlige ånd, der er i klostret! Og dejligt
med den enkle, men velsmagende og vel-
tilberedte mad, vi fik. Og at bo på enkle,
rene værelser! Her mærkede vi vel lidt af
Frans’ ånd?
Jeg beretter ikke om hver dags aktivitet,
men fortæller om mødet med vigtige be-
givenheder i Frans’ liv, og gode oplevel-
ser for mig på turen!
Sådan har jeg hørt historien om
Frans` kaldelse:
Frans fik i en drøm at vide at det han
hadede ville han komme til at elske, og
det han elskede ville han komme til at
hade. Han undrede sig over sin drøm –
men en dag hvor han kom ridende, så
han en spedalsk – i første omgang ville
6
han vende hesten og ride den anden vej,
men så kom drømmen til ham, og han fik
den indskydelse, at han skulle give penge
til den spedalske. Og han nøjedes ikke
med at række pengene til den spedalske,
men han tog hans hånd og kyssede den.
Der skete det forbavsende, at Frans, idet
han kyssede den spedalske, fik en vældig
fornemmelse af glæde og varme indeni –
og han forstod, at det var Guds nærvær og
velsignelse, han mærkede! Han mærker,
at i det at blæse på al værdighed og sik-
kerhed og komfort – og vise barmhjertig-
hed og kærlighed mod én af de mest ud-
stødte – i det var der velsignelse. I det
mærkede han Guds nærvær.
(Jeg minder lige om, at spedalskhed, som
jeg kender lidt fra Tanzania, var smit-
somt, og at en person, der var spedalsk,
sikkert var rigtig ulækker at se på og at
lugte til! Tilbage på denne tid var det
endog sådan, at en spedalsk faktisk blev
regnet som død – der blev holdt begravel-
sesmesse over de spedalske, og så blev de
sendt til et område, hvor de skulle passe
sig selv.)
Gennem hele sit virke viste Frans en sær-
lig omsorg for de spedalske, og fastholdt
et liv i fattigdom i solidaritet med dati-
dens fattige og udstødte! Den dag i dag
går Franciskanerne med et reb om livet –
ikke noget bælte – de tre knuder på rebet
symboliserer: kyskhed (cølibat), lydighed
og fattigdom!
Frans var meget radikal i at give afkald på
ejendom. Han bryder med sin velhavende
far, og foran biskoppen og folket klæder